Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Skudeneshavn.
165
Stedets udenrigske skibsfart er ikke stor og indskrænkede
sig i gjennemsnit for aarene 1881—85 til 9 med ladning ankomne
og 28 afgaaede fartøier, drægtige henholdsvis ca. 900 og 1800 tons.
Heri er imidlertid indbefattet den ved deltagelsen i Islandfisket
foranledigede fart. Udenfor denne er det kun undtagelsesvis, at der
kommer et og andet fartøi med salt fra Portugal, stenkul fra
England eller pilebaand fra Holland. De udekspederede skuder gaar i
regelen enten til Sverige med sild eller til England med hummer
eller fersk fisk. Fra indenrigske steder ankom der i 1885 ialt
192 seilfartøier dr. tils. 3355 tons (hvoraf 180 dr. 3013 tons med
ladning), medens der til saadanne steder afgik 175 seilfartøier dr.
2550 tons (hvoraf 66 dr. 1395 tons med ladning). Dertil kommer
dampskibsforbindelsen med Stavanger by, som underholdes af et af
det stavangerske dampskibsselskabs skibe med 2—3 ture ugentlig i
rute over Rennesø og Kvitingsøerne.
Den i ladestedet hjemmehørende handelsflaade talte i
1 860 77 fartøier paa tilsammen 1047 komm.-læster, i 1870 66 fart.
dr. 1827 k.-læster, i 1875 72 fart. dr. 2638 k.-læster, i 1880 71
paa 5920 tons og i 1885 68 paa 5012 tons, hvoraf 26 over 50
tons med en samlet drægtighed af 4027 tons. Tidligere var stedets
fartøier næsten udelukkende beskjæftigede i sildetrafiken. Efter
dennes aftagen slog man sig mere paa almindelig fragtfart, hvilken ogsaa
i en del af syttiaarene skaffede god fortjeneste, men det tildels
forcerede indkjøb af skibe, som da fandt sted, har under de senere aars
faldende fragter bidraget til end yderligere at formindske byens
ressnrcer.
Haandverket talte tidligere navnlig et stort antal bødkere
og tømmermænd, men belinder sig ligesom de øvrige næringsveie for
tiden i tilbagegang. Af industrielle virksomheder er blot at
nævne en i 1880 oprettet fabrik for taagelure til skibsbrug og
fyrvæsen, hvilken sysselsætter 8 ä 10 inand, og hvis arbeider (500 å
600 stkr. aarlig) har vundet adskillig indgang ogsaa udenfor landet.
Et skibsverft, som i syttiaarene dreves med ca. 20 faste arbeidere,
har siden 1880 været nedlagt. I 1883 oprettedes et lidet
fælles-meieri, som i 1885 modtog 64,800 kg. melk, kjernede omtrent 880
kg. smør og ystede 879 kg. mager ost.
Bykassens indtægter og udgifter stillede sig i aarene
1884—86 saaledes:
1884 1885 1886
Indtægter: Kr. Kr. Kr.
Skat indbetalt ... 7,986 7,815 8.994
01- og vinafgift .... 180 120
Af skolen............1,681 1,411 1,108
Offentlige bidrag . . . 1.200 1,100 1,100
Iøvrigt..............432 669 207
Tilsammen . . 11,479 11,115 11,409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
