Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haugesund.
189
skibsafgifter in. v. kr. 546. Udgifterne liar i samme tidsrum været:
lønninger kr. 792, udførte arbeider kr. 991, renter af laan kr. 151,
andre udgifter kr. 114, tilsammen kr. 2048. Dens g.jæld opgives
ved udgangen af 1886 til kr. 550, medens dens formne blev ansat
til kr. 8000.
Legater tindes ikke.
Antallet af de af fattigvæsenet understøttede
hovedpersoner har i aarene 1876—84 varieret mellem 141 i 1876 som
minimum og 208 i 1884 som maximum. Efter en
gjennemsnits-beregning var det aarlige antal i nævnte periode 1 73, hvilket svarer
til 42 pro mille af byens folketal ved udgangen af 1875.
Endnu i 1830, da Kraft skrev sin Norges beskrivelse, var Haugesund
ikke andet end en ubetydelig udhavn med nogle faa familier og endel
til sildesaltning indrettede pakhuse. Da der mod slutningen af
tredive-aarene blev tale om et byanlæg i denne del af amtet, var det heller ikke
Haugesund men Kopervik, hvorpaa opmerksomheden først var henvendt
Efterat imidlertid den for stortinget i 1839 fremsatte kgl. proposition om
oprettelse af et ladested paa sidstnævnte sted ikke havde ledet til noget
resultat (jfr side 173), nedsatte regjeringen under 10 december s. a. en
kommission for at anstille undersøgelse samt derefter afgive betænkning
om, hvorvidt enten Kopervik eller et andet sted i nærheden burde
bevirkes meddelt handelsrettighed. Denne kommission afgav i 1841 sin
indstilling, hvilken gik ud paa, at Haugesund som det bekvemmeste og
fordelagtigste sted, hvor der desuden allerede dengang fandtes 13 familier,
12 vaaningshuse og 47 pakhuse og brygger med rum til saltning af
omtrent 40,000 tdr. sild, burde tiletaaes rettighed som ladested. En hermed
overensstemmende kgl. proposition blev imidlertid af stortinget i 1842
ikke bifaldt, tildels fordi man endnu var i nogen tvil om, hvorvidt kom
missionen i sin indstilling, som i sin tid ogsaa var gjenstand for en skarp
kritik i de offentlige blade, havde truffet det rette valg. Dette fandt dog
hurtigere, end man skulde have ventet, sin stadfæstelse ved stedets
usedvanlig hurtige opblomstren, idet det i omegnen paagaaende sildefiske i
løbet af faa aar fremkaldte en mangfoldighed af salterier, logishuse og
anden til bedriften knyttet rørelse. Allerede i femaaret 1846—50
udgjorde mængden af den paa stedet nedsaltede sild efter en
gjennemsnits-heregning 83,326 tdr. aarlig, og et par aar senere (ca. 1852) talte
strandstedet 100 familier med ca. 800 indbyggere, medens der fandtes ikke
mindre end 61 vaaningshuse med søhuse, 73 særskilte -vaaningshuse og
99 særskilte søhuse samt 107 brygger. Endvidere var 17 for udenrigsk
fart og et endnu større antal til fiskeriernes drift og fart inden riget
bestemte fartøier her hjemmehørende. Spørgsmaalet om byanlæg blev
derfor snart igjen optaget og ledede til lov af 26 august 1854, ifølge
hvilken strandstedet fra juni 1855 overgik til ladested, hvorimod byen først
ved lov 3 marts 1866 erholdt fulde kjøbstadsrettigheder, efterat det
allerede ved res. 19 decbr. 1863 var bestemt, at den i henseende til
fattigvæsenets bestyrelse skulde betragtes som kjøbstad I mellemtiden havde
man ved et i femaaret 185G —60 udført fortræffeligt veianlæg gjennem
Skaare, Avaldsnes og Skjold herreder til Ølen i Søndhordland, hvorved
tillige knyttedes forbindelse med landeveien fra Sandeid til Etne, sørget
for at aabne det nye handelssted adgang til det fornødne opland, hvis
samfærdsel med byen desuden i det paafølgende femaar yderligere blev
fremhjulpet ved et andet offentligt veiarbeide nordover langs den
veir-haarde kystetrækning Sletten gjennem Skaare, Sveen og Valestrand sogne
forbi Vik w fjord og Mølstrevaag til Tjernagel og Tittelsnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
