Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sogndal herred.
195
seende hørte herredet indtil res. 12 novbr. 1850 til Sogndal skibrede, med
undtagelse af 7 gaarde i dets nordvestlige hjørne, der laa under Hetland
skibrede. Skibreden har udentvil havt samme omfang allerede i
middelalderen, sandsynligvis ogsaa samme navn (Soknardals skipreida), skjønt dette
ikke forekommer i de bevarede dokumenter fra den tid *). Endelig
merkes, at ved res. 12 decbr. 1868 blev dele af de i herredets vestlige
udkant liggende gaarde Birkeland og Gyland saavel i geistlig som verdslig
henseende henlagte fra Sogndal til Egersund.
Fornlevninger og historiske notitser. Gravhauger i større
antal kjendes fra prestegaarden, Dragland og Eigeland. Paa Haneberg
staar en større bautasten; en anden paa Eigeland er for længere tid siden
indlagt i en bygning. To merkelige runestene fra den ældre jernalder,
altsaa blandt de ældste i landet, er fundne i sognet (begge nu i univ.
saml ). Den ene. der en tid var anbragt som bænk i prestegaardens have,
men oprindelig skal være kommen fra Bø, er en over 2 m. høi bautasten,
paa hvis ene bredside i en linje ovenfra nedad er ristet en indskrift, som
af professor Bugge er læst HRAWDASHLAIWA d. e. Hravdas gravsted
(navnet er noget utydeligt). Den anden sten er fra Aarstad, hvor den
omtrent 1856 skal være funden i en af gravkammerets vægge i en haug,
som det synes med indskriften vendende ind mod kammeret. I haugen
fandtes forresten en lerurne med brændte ben og endel »sabler« og økser
af jern samt glas]»erler. Indskriften staar paa den ene bredside i 3
horisontale linjer, de to under hinanden høiere oppe og den tredje for sig
langs nedre kant. Den er endnu ikke med sikkerhed tydet, men tilhører
utvilsomt den ældre jernalder. Disse to stene er begge afbildede hos
Stephens, Old northern rurtic monuments, II. s. 847 (den fra Bø) og I. s.
258 (den fra Aarstad). Endelig flndes ogsaa paa gaarden Aalgaard en
omtrent 2 m. høi bautasten, som langs den ene smalside har en runeskrift
fra kristelig tid, hvoraf slutningen er »reiste denne sten«; det
forudgaaende navns læsning er usikker. Endel oldsagfund haves, hvoraf de
fleste dog er af mindre betydning Det merkeligste tilhører stenalderen,
en smuk og sjelden, firearmet, kølle af klebersten, funden tæt ved elven
paa Skaraas under prestegaarden (afb. i Aarsberetn. fra foreningen til
norske fortidsmindesmærkers bevaring 1875 fig. 2 og i Norske oldsager
flg. 42).
Gaarden Berrjod er bekjendt fra roman-sagaen om Orvar-Odd, som i
sagaen siges at være født og opvokset her. Paa gaarden skal efter en
ældre beretning have været en eller to runestene, men disse har i
senere tid forgjæves været eftersøgte og har maaske heller ikke
nogensinde været her.
Nogle punkter paa dette herreds kyst nævnes under feiden mellem
Birkebeiner og Bagler i 1206 og 1207. Begivenheden i det førstnævnte
aar er omtalt side 96. I 1207 kom det her til et sammenstød mellem en
baglerflaade under Ambjørn Jonssøn og Birkebeinernes forpostskuder,
ved hvilken leilighed elven Sokn samt Ilaadyr omtales.
Lund herred [292,59 km2, .1464 indb.] er det sydøstligste i
amtet og har en udstrækning fra N til S af 35 km. med en bredde,
som i dets nordlige del er 14 km., men som efterhaanden aftager
mod S. Herredet, der intetsteds naar frem til havet, omgives af
Sogndal og Heskestad i V, af Siredalen i N og af Bakke samt Nes
*: Navnet er forøvrigt ilaunet af hovedelvens gamle navn Sokn. et elvenavn, som
forekommer ogsaa paa adskillige andre steder i landet.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
