Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heskestad herred.
213
sydvestlig retning, dannende en række smaavande, Liv a udet (1,20
km2), Kydlands vandet (0,75 km2) m. fl., ud i Naalevigen; længde
inden herredet 10 km. De største af herredets mange smaavande
n" lier nævnte; dets samlede af ferskvand dækkede areal udgjør 12,66
km2. — Udenfor den bratte kyst ligger den store Ege rø, adskilt
fra fastlandet ved et 10 km. langt sund, det egentlige Egersund,
fra hvis sydlige eller østlige del en ganske liden vaag skjærer ind
inod 0 og danner ladestedets egentlige havn. lndseilingen til denne
kan foregaa paa begge sider af øen. Det nordre eller vestre løb
var paa det trangeste sted, ved Nys und, tidligere saa grundt, at
det alene kunde passeres af baade og mindre fartøier, men blev i
aarene 1852—53 samt 1866 oprenset til en dybde af 14 fod. Paa
sydsiden af Egerøen gaar der ind en 1 1/b km. bred og 4 km. lang
bugt. Lu 11 d evig en, som deler øen i to, kun ved et smalt og lavt
eid forbundne dele. Saavel i denne bugt som paa begge sider af
Egersundet og i sundet mellem Egerøen og den vestenfor liggende
Midbrødø findes adskillige havne og ankerpladse, saasom
Løinings-vaag, Sprangbugten, Rausvaag, Midbrødvaag og
Geis-belgen. Østenfor Egersundet er der i fastlandet et par mindre
indskjæringer, Naalevigen*) og Djupvaag eller Mong, hvor
der ligeledes findes ankerpladse. — Bergarten er overalt gabbro
(liorit), hvori der paa flere steder forekommer store mængder af
titan-jernsten, snart ganske ren udskilt i større klumper, snart rigt
indsprængt i berget. De betydeligste af disse forekomster findes i
herredets østligste del langs den saakaldte »St. Olafs vei» **). Den
dyrkbare mark er af ringe udstrækning, og jordsmonnet bestaar
fordetmeste enten af temmelig skarp sand- eller grusjord eller af dyb
og tung muldjord og myr. Paa nordsiden af Egerøen findes paa et
par gaarde ler med en fin laglagt mergel, indeholdende ca. 11 %
kulsur kalk.
Folkemængden var i 1801: 1071 ; 1825: 1648; 1845 :
2062; 1865: 2541 og 1875: 2719. Indvaanertallet har saaledes
været i temmelig sterk tilvekst, og herredet er, med gjennemsnitlig
13 indb. pr. km2, det tættest befolkede i Dalene. Den bedste
bebyggelse lindes paa Egerøen, som i 1875 havde 769 beboere i 126
huse, hvilket giver 37 indb. pr. km2, fremdeles langs kysten fra
*) Udtales »Naalauviga« d. e. Xaaløievigen, et navn, som den
formodentlig har faaet paa grund af den trange og vanskelige indseiling.
**) En eiendommelig rendeformet forbvbning i fjeldet, dannet af en
grønstensgang (diabas), der har forholdsvis let for at forvitre og
derfor er dækket af et frugtbart jordsmon. Gangen tegner sig som en
grønklædt stribe, der med en bredde af 20—30 m. og i en længde
af mindst 15 km. stryger hen over de nøgne noritfjelde, bakke op
og bakke ned, i ret linje fra omegnen af Egersund mod SØ langt ind
i Sogndal. Sagnet vil imidlertid vide; at Hellig-Olaf engang i en
snarvending for at undgaa sine fiender seilede med sin skude
overland fra Egersund østover, og kjølen satte da under den vilde fart
en vældig fure i fjeldet, som deraf fik navnet »St. Olafs vei«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
