Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI. Stavanger amt.
merkes en ualmindelig svær glat fingerring af sølvblandet guid, veiende
28 gr., funden i en Terurne paa Ogne, udentvil i en gravhaug (univ.
saml.), og to større gravfund, begge fra kvindegrave, fra Bø, i Stav,
musæum (det ene af disse fund indeholder bl. a. en usedvanlig mængde
perler af glas og rav, over 300). I gaarden Lintjørns udmark ligger en
fjeldknaus, Borgaaseu, der, som navnet antyder, synes at have været
befæstet. Den er saagodtsom ubestigelig paa 3 sider, og paa den 4de side
skal man endnu se spor af en meget tyk murvold, der har sperret
adgangen til denne hovedsagelig af naturen dannede borg.
Gaarden Ogne med Hetland og flere audre gaarde paa Jæderen blev
ved kongeskjøde af 21 marts 1667 overdragne til Absalon Christophersen
Beyer, inspectør over commercien i Nordlandene og forpagter af den
kongelige tiende og leding i Ryfylke, men kan ikke længe have været
hans eiendom, da de allerede i 1675 af rentemester Henrich Muller blev
solgte og 1678 tilskjødede raadmand i Stavanger Morten Sehusen og
byskriver sammesteds Jørgen Carlsen. Ved midten af det 18de aarhundrede
tilhørte O. med laksefiske og Ogne kirke (kjøbt 1723) Jørgen Assersen
Hiorth (f. 1672, † 1756), der var handelsmand og meget formuende. Senere
kom dennes søn Hans H., kjøbmand i Stavanger, efter en proces med
leilændingerne, i besiddelse af gaarden, men døde ikke længe efter i
aaret 1776. Sønnen Laurits Smith H., handelsmand i Stavanger, tilflyttede
gaarden 1773 og byggede 1781 det endnu staaende største vaaningshus ;
han var senere forligelseskommissær og lodsoldermand og døde 1813. 1
1832 blev gaarden delt mellem hans to sønner, Hans Abel H. og Laurits
Smith H., og eies nu af disses efterkommere.
Haa herred [146,oi km2, 3125 iudb.] er det sydligste af de
egentlige Jæder-herreder og strækker sig omtrent 18 km. langs kysten
fra Ogne i SØ til Klep herred i NV og gaar omtrent 10 km. ind i
landet, hvor det støder til Time herred i 0. Skjønt kystlandskab
bestaar det udelukkende af fastland, da kysten er ganske blottet for
skjærgaard. Det falder sammen med Haa prestegjæld. som bestaar
af Nærbø hovedsogn i N og Varhaug annekssogn i S, og danner
eget tinglag og lensmandsdistrikt under Jæderens sorenskriveri.
Herredet er helt igjennem et lavland med gjennemgaaende ringe
høide over havet. Dets vestlige og navnlig dets nordvestlige parti
hører til Jæderens fladeste strækninger, hvorimod terrainet i herre
dets østlige halvdel hæver sig til et myrlændt bakkeplateau. som
danner overgangen til Dalenes indenfor liggende heie. Fast fjeld
træder kun paa faa punkter op i dagen og er af saa ringe høide
og udstrækning, at man maa være kjendt for at blive det var. De
mægtige jordmasser, hvoraf landet er bygget, bestaar i Varhaug sogn
saavelsom i den østlige (øvre) del af Nærbø af et eneste stort, af
dyb og frugtbar muld dækket lerfelt, der i regelen fører en
forholdsvis rig mergel (8—16 % kalk). I den vestlige og større del af
hovedsognet dannes derimod undergrunden i regelen af sand og grus.
og madjorddækket er baade tyndere og af mindre god beskaffenhed:
ler optræder her kun paa et par punkter. I sognets nordvestlige
udkant, langs kysten nordenfor Haaelven, gaar terrainet over i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
