Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 224
XI. Stavanger amt.
annekset, der er betydelig’ over middelstørrelsen. Den
gjennemsnitlige pris pr. skylddaler er efter de i løbet af aarene 1852—80
stedfundne salg beregnet til kr. 2139. Allerede i 1880 anføres
jordfællesskabet i det, væsentlige at være ophævet saavel i indmark
som i udmark, men det tør være, at de foretagne udskiftninger
tildels ikke er Saa ganske fuldkomne.
Af herredets gaarde har Haa prestegaard (oprindelig
fier-talsord: Hår, ü Häm) en skyld af mk. 19,su, hvoraf dog mk. O.so
eies og benyttes af fyrvæsenet. Gaarden, som er beliggende i
hovedsognets nordvestlige del ved Haaelvens udløb, et bøsseskud fra
havet, har 24 ha. indmark, særdeles god .jord, hvorpaa aar om andet
avles omtrent 14 hl. rug, 28 hl. byg, 140 hl. havre og 110 hl.
poteter samt fødes 5 heste, 15 storfæ og 70 faar. Den har
hverken skov eller torvmyr (presterne har brugt at kjøbe ret til
torv-skur paa andre gaarde), men fortrinlig tangstrand og betydeligt
laksetiske saavel i søen som i elven. Neseim, 37,ie, beliggende 2
å 3 km. længere op ved Haaelven, omfattede efter matrikulen af
1S36 10 brug, der af kjøbmand I. M. Köhler for noget over 30
aar siden samledes til et. Gaarden, som nu er amtets betydeligste
jordeiendom og for tiden eies af brødrene Berner i Stavanger, hai
et areal af 203 ha , hvoraf 63 ha. er draiueret og 35 ha. naturlig
eng, 2 ha. have og l1/* ha. plantet skov. Avlingen er sedvanlig
henimod 500 hl. korn, 350 hl. poteter, 1100 hl. turnips og nær 300
lil. kaalrabi, næper og gulrødder, hvorhos der for tiden haves en
besætning af 10 heste, 70 storfæ og 15 grise. — Foruden
ovennævnte gaarde findes der følgende med en skyld af over 15 mk.:
a) I hovedsognet: Rimestad (ogsaa skr. Reimestad), 16,26,
Høiland, 29.21, Søiland, 15,37, Nærland, 43,36, Njæreim (Njarå■
heimr, af gudenavnet Njørd; alm. skr. Næreini), 2s,i9, alle paa
nordsiden af Haaelven; søndenfor samme er Obrestad, 36,14, Reime,
nordre, 29,13, og søndre, 19,lo, Vigre, 22,31, Kvie (Kv’tar), 21,«,
Taarland. 30,75. Bø, 47,21, Gudmestad, 17,98, Rise, 38,42, og
Opstad, 37,49. b) I Varhaug anneks: Hobberstad, 23,91,
Varhaug (Varhaugr), nordre. 17,69, og søndre, 36,75, Ler brekke
(Leirbrekka), 15,41, Aanestad, 40,23, Ueland (udt. Ualand), 17,03,
Reistad, 15,32, Husvegg, 33,65, Odland, 27,62, Skrettiug,
33,38, Haaland, 22,26, Aarsland, 17,37, Stavneim, 32,83, Horr
(Haar), 43,10, Vold, 36,20, Herikstad, 16,66, og An isdal
(alm. skr. Anniksdal), 20,12.
Jordbrug og fædrift, der er befolkningens vigtigste
næringsveie, staar temmelig høit og er i jevn og god fremgang, særlig for
kvægavlens vedkommende. Veksling mellem ager og eng samt
græs-frøsaaning foregaar i stedse stigende udstrækning, den rige adgang
til tanggjødning benyttes flittig, og i de sidste aar er mange
mergelgruber bleveu aabnede. Af havre og poteter avles betydeligt til
salg, af byg omtrent for behovet. Havnegangene er maadelige, men
kreaturstellet godt, og afkastningen bliver stedse større. Hesteavl
drives i betydelig udstrækning, og eu mængde ungheste sælges aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
