Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haa herred.
227
gaarden, indviet 3 828, har en formue af kr. 7680 samt noget
jordegods, hvoraf svares kr. 34 i aarlig landskyld. Kirken staar ganske
nær ved seen og benyttes som seilmerke af de søfarende. — I
henseende til skolevæsenet er herredet delt i 2 skolekommuner,
svarende til de tvende sogne (res. 5 april 1877), med tilsammen 13
kredse samt en høiere almueskole i Varhaug, hvis bestyrer og lærer
er kirkesangeren sammesteds. Kredsskolen har 8 lærere, hvorhos
der i smaabørn- og haandgjerningsskoler virker 4 lærerinder. Faste
skolehuse findes paa Motland, Gudmestad, Høiland og Vigre i Nærbø
samt paa Lerbrekke, Nordre Tjemsland, Meland, Rugland og Vold i
Varhaug; leiet lokale i 3 kredse og omgangsskole i 1 kreds.
Der findes i herredet tvende assuranceindretninger, nemlig
Haa prestegjælds private brandforsikringsforening for huse, oprettet
i 1857, og Jæderens brandassuranceforening for indbo, løsøre, avling
m. m., stiftet 1885. Ved udgangen af 1885 var forsikringssummen
i den første kr. 490,000 og i den sidste kr. 306,100.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884 —86 kr. 16,513, hvoraf kr. 7510 til fattigvæsenet og kr. 3273
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
13,273. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 15,615,
hvoraf kr. 8259 paa indtægt efter forholdet 6,64 pr. 100 skatbare
kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1756, medens skatteydernes
samlede formue blev anslaaet til kr. 1,945,920. Antallet af
fattig-understøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig
112, svarende til 36 pro mille af folketallet i 1875.
Herredsstyrelsen tæller 6 formænd og 18 repræsentanter,
ligemange fra hvert sogn. Antallet af stemmeberettigede var i
1882 167 og i 1885 205.
.Eldre inddeling. 1 geistlig henseende var herredet tidligere delt
i 3 sogne, Xjæreim. Bø og Varhaug, af hvilke de to førstnævnte ved kgl.
res. 22 juni 1832 blev sammenslaaede til et under navn af Nærbø. I
ældre tid, til langt ud i 17de aarhundrede, var Bø (eller rettere en del af
denne gaard) prestegaard, hvorfor prestegjældet da benævntes Bø
preste-gjæld. I middelalderen har der antagelig staaet kirke paa Haa. da
prester paa Haa nævnes i dokumenter fra 13de og 14de aarhundrede *). —
Indtil res. 12 nov. 1850, der fastsatte den nu gjældende tinglagsordning,
var herredet ligeledes delt mellem 3 tinglag, idet den sydlige del af Var
haug sogn indtil Varhaugelven hørte til Valle tinglag (Vallar skipr.),
medens resten af dette sogn samt Nærbø sogn mod N til Haaelven
dannede Kvie tinglag (Kvia skipr.), og de seks gaarde, som ligger paa
nordsiden af nævnte elv, laa under Haugland tinglag. Skibredeinddelingen i
middelalderen synes i hovedsagen at have været den samme; dog har
grænsen mellem Valle og Kvie skibreder dengang ligget noget nordligere,
da Lerbrekke og Aanestad findes henførte til Valle skibrede.
Fornlevninger og historiske notitser. Herredet bar talrige
minder fra forhistorisk tid. Gravhauger findes i mængde paa de fleste
af de gaarde, som ligger nogenlunde nær havet. De største samlinger
deraf i hovedsognet haves paa Nærland, Njæreiin, prestegaaulen, Skjerpe,
Vigre, Kvie, Obrestad Nordre Reime, Grødeland og Bø. Paa Njæreim,
*) D. N. III s. 4S, IV s. 42(1.
15"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
