Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I laa herred.
229
Ved den senere C1834) nedlagte kirke paa Njæreim stod endnu i 17de
aarhundrede en korslignende runesten, 9 fod høi, der forlængst er
ødelagt og hvis indskrift kun kjendes af en mangelagtig kopi fra 1639.
Saavidt indskriften derefter kan læses, har der staaet: KATJTR RAISTI
STAIN f)ANA .... AFT ST AINA R BRUJ)UR SIN IN ULFREKR . . .
(Gaut reiste denne sten .... efter Steinar sin broder, men Ulvrek
[ristede runerne’?]).
Man har tidligere ment, at gaarden Obrestad skulde være det
Op-rostad, hvor kong Olaf Trygvessøns morfader Krik Bjodaskalle boede,
og hvor denne konge nogen tid i sin barndom opdroges. Pette beror
dog paa en forveksling, eftersom Erik Bjodaskalles gaard maa have ligget
paa Oplandene. Derimod synes førstnævnte gaard i middelalderen at
have havt anseelige beboere, da der 1311 nævnes en fru Ragna
Haakonsdatter paa Opprostad og 1522 en »hæderlig kvinde« Sigrid Sveinsdatter
paa Opperstad.
I Seilvaagen indkom i marts 1264 for uveir det fartøi, som bragte
kong Haakon Haakonssøns lig hjem fra Orknøerne.
Paa gaarden Obrestad var der i aarene 1809—14 oprettet et slags
krigstelegraf med brændende bauner og allarmflag. Disse signaler gik
lige op til Vigdel i Haaland og derfra til Randeberg og Tastad ved
Stavanger. Den 30 marts 1811 jagede tre engelske kutterbrigger en bergensk slup
paa land vedStavneiin. Sluppen blev besat af tienden, men atter
skyndsomt forladt, da en fortrop af kvstvernet nærmede sig. Briggerne
underholdt udover dagen en sterk kanonade, men formaaede ikke at drive
kystvernet tilbage, og sluppen forblev saaledes i norsk besiddelse. En
kanonkugle, som skal have siddet i et af udhusene paa prestegaarden.
skriver sig maaske fra denne begivenhed.
Klep herred [128,49 km2, 2442 indb.] indtager den midtre
og vestligste del af det egentlige Jæderen og grænser mod N til
Haaland og Høiland, mod 0 til Time og mod S til Haa; mod V
støder det til havet. Dets største udstrækning saavel fra N—S som
fra 0—V er omtrent 15 km. Arealet bestaar saagodtsom
udelukkende af fastland, da kysten er næsten ganske blottet for skjærgaard.
Herredet falder sammen med Klep prestegjæld, som har tre
kirkesogne, nemlig Klep hovedsogn i NØ, Bore annekssogn i NV og
Orre annekssogn i S. 1 judiciel henseende udgjør det eget tinglag
under Jæderens sorenskriveri samt eget lensmandsdistrikt.
Herredet er i annekssognene et fuldstændigt sletteland,
hvorimod hovedsognet tildels er gjennemstrøget af låve grusbakker, der
gjør terrainet mere kuperet. Fast fjeld træder fleresteds i dagen,
men kun med smaa flader og i ringe høide. De største smaabjerge
er Helleberget ved gaarden Stangeland, Snelleberget paa
Vashus og Tinghaugen paa toppen af Tuvbakken, hvilken sidste
danner herredets høieste maalte punkt (93 m. o. h.). Bergarten er
skifer, hist og her med kalkstenlag, og jordsmonnet bestaaende af
mere eller mindre findelt grus, hvori der tildels forekommer en
frugtbar lersand, men som ogsaa tildels er mager og hovedsagelig
bevokset med lyng. Egentlig lerjord optræder kun paa faa steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
