Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 232
XI. Stavanger amt.
blandt Jæderens bedste kornbygder. I denne jordbrngsgren udvikles
fremdeles megen flid, og alene i de sidste 25 aar er antagelig det
dyrkede areal bleven forøget med omtrent det halve. Sædveksling
og græsfrøsaaning er almindelig, og tang, skjælsand og kunstig
gjødning anvendes i stor udstrækning som jordforbedringsmidler.
Hovedveksterne er som almindelig havre og poteter, hvoraf der avles
betydeligt til salg; ogsaa af byg haves lidt overskud, hvorimod rug
maa kjøbes. Ogsaa kvægavlen har i den senere tid gjort store
fremskridt, navnlig derigjennem at man ved rigeligere fodring og
anvendelse af kraftfoder har opnaaet et betydelig forøget
melke-udbytte. Salg af slagtekvæg, smør og tildels ungheste skaffer en
væsentlig indtægt. Havnegangene er imidlertid gjennemgaaende
magre og i regelen utilstrækkelige. Alle faar og tildels ogsaa storfæ
sendes om sommeren til beite i de indre fjeldbygder.
Angaaende udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. Et lidet meieri har
siden 1879 været i virksomhed paa gaarden Kleppe. — Skov
eksisterer nu ikke mere i herredet, men de store stammer og rødder af
eg og furu, der findes i myrerne, vidner om gammel skovbestand,
og endnu i forrige aarhundrede vil man vide, at der fandtes
tømmer-trær af furu *). Nu maa alle træmaterialier kjøbes, i regelen fra
Sandnes. Til brændsel bruges overalt torv, hvoraf de fleste gaarde
har, hvad de tiltrænger. Paa Grude findes en omtrent 20 aar
gammel skovplantning, som, uagtet den lagdes paa en vindhaard
lyngmark, staar ganske frodig; i 1884 maaltes lærketrær af l1/2 ni.
høide og 12 cm. tvermaal. — Blandt herredets fiskerier er
laksefisket det vigtigste. Dets aarlige udbytte er gjennemsnitlig 10 a
11,000 kg., hvoraf den aldeles overveiende del falder paa Eiggja.
Den største andel i denne fangst, der væsentlig foregaar i elvens
nederste del samt i selve havet ved mundingen, tilligger »Sele lakse
fiske« og er, som ovenfor bemerket, særskilt sk\ddsat til mk. 13,oi
•) Paa gaarden Bore, altsaa lige ved flyvesandsstriben langs havstranden
staar et gammelt hus, hvis tømmer siges at være hugget paa den
eiendommen tilliggende Kjønnemyr, og i den saakaldte Skogsende undei
gaarden Grude paastaar man, at der ialfald endnu for 150 aar siden
fandtes store tømmerfuruer, hvis gjenstaaende stubber kunde paavises
Iigeindtil for ca. 50 aar tilbage (jfr. side 52). Sikkert er imidlertid,
at forholdet idetmindste allerede for 300 aar siden har været nogetnær
det samme som nu. I 1599 skriver saaledes Peder Claussøn følgende:
•Saa er oc nogen anden Pladzer ude ved Haffsiden, som er Lister,
Jederen, Karmesuud etc. som iehe er Schouff paa, oc haffuer dog for
et Hundret Aar eller thou Hundret veret Schouff noch, som mand
indnu klarligen kand see paa dj mange Røder, som mand opgrafluer
aflf Jorden, saavelsom Stubber naar mand gralluer Tyørreff, oc lindes
mangestedz mange lange Thrær under Jorden, oc staar der endnu
Røgstufuer paa Jederen som er hugen samme-steds, oc der findes nu
aldelis iche Schouff paa Jederen, men huorledis den Schoulfer blelfuen
forød er uvist« (jfr. P. Claussøns Samlede skrifter, udg. af dr. 0«.
Storm, jjag. 126). Som det sees, havde man ogsaa dengang de samme
sagn om en forholdsvis nær fortid, da disse distrikter skulde have
været skovbevoksede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
