Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
247
som henimod grænsen af Høie og Gjesdal efterhaanden bliver mere
sammenhængende og antager karakteren af et lavere fjeldlandskab,
der fortsættes ind i de nævnte herreder. Som de høieste punkter
kan nævnes Skarfjeldet, Braasteinnuden, Hestefjeldet og
Svihusfjeldet. Af disse skal sidstnævnte være det høieste, men
ingen af dem naar nogen større høide. Dalsnuden (323 111.) og
Aaslandsnuden (309 m.) ligger umiddelbart udenfor herredets
grænser, den første nordenfor i Hetland, den sidste søndenfor i
Time. Bergarten er i denne del af herredet grundfjeld eller granit
og jordbunden dels skarp sand, dels grusjord, der tildels er saa
findelt, at den frembyder en dyb, ganske god dyrkningsjord. Ogsaa
her forekommer adskilligt af myr; navnlig findes en betydelig
strækning, Vatnemyren, paa den vestre side af Dybingen. — Af
herredets vasdrag merkes først Figgja, der kommer ind fra
Gjesdal og løber i nordvestlig retning gjennem et dalføre, som
fortsættes tversigjennem herredet ligeindtil Gandefjorden. Ved
Braastein bøier imidlertid Figgja af mod V gjennem en liden
sidedal og gaar. efter paa en strækning at have dannet grænsen mod
Time og Klep, ind i sidstnævnte herred. Gandeelven har sit
hovedtilløb i bækken fra Braasteinvandet (2,04 km2, 44 m. 0. h.)
til Stokkelandsvandet (0,48 Km2) og gaar herfra mod N gjennem
Gandedalen ud i bunden af Gandefjorden. Svielven kommer fra
det i grænsen mod Høie liggende Svihusvand (0,so km2) og gaar
mod V ud i den sydlige ende af det 12,25 km2 store, uregelmæssig
formede og med mange øer opfyldte Svilandsvaiid (i almindelighed
simpelthen benævnt Fjeldvandet), som med sin nordøstlige snip igjeu
stikker ind i Høie og gjennem Imselven har afløb til Hølefjorden.
Ved en i henhold til res. 2 decbr. 1861 udført kanalisering af denne
elvs øvre løb er saavel Svilandsvandet som de med samme forbundne,
vestenfor liggende mindre vande, Grundingen og Dybingen
(tilsammen 2,04 km2), i siu tid blevet sænkede omtrent 2’/a 111., hvorved
adskilligt land er tørlagt og store dele af de tilstødende
myrstrækninger dyrkbargjorte. Omtrent samtidig blev det i grænsen mod
Haaland og Klep liggende Skaseim- eller Heigrevand udtappet
og en kanal gravet gjennem Gimremyren nordover til Some. Over
4000 maal myr, hvoraf det meste tilhørte gaarde i Høiland herred,
blev derved indvundet dels til dyrkning, dels til slaatte- og
beiteland (jfr. side 230). Under flom stiger dette vand fremdeles
temmelig heit, hvilket dog kun synes at forbedre græsveksteu. En
lignende udtapning eller sænkning har været bragt paa bane med
hensyn til det i grænsen mellem Høiland, Haaland og Hetland
liggende Stokkevand (3,99 km2), men planen er endnu ikke kommen
til udførelse, bl. a. fordi det vil være nødvendigt at indløse nogle
vandfald i don bæk, der danner vandets afløb til Gandefjorden.
Endelig kan nævnes Flassevandet (0,96 km2), der ligger paa
grænsen mod Gjesdal og har afløb til Ædlandsvandet i dette herred.
Før de ovenfor nævnte udtapninger og sænkninger var herredets
samlede areal af ferskvande 16,95 km2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
