Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høiland herred
249
14,80, Vatne (å Vatni), store, 48,54, Auestad (alm. skr. Øiestad),
13,99, Skaret (alm. skr. Skaar), 11,64, Skjørestad (alm. skr.
Skjørvestad), 16,82, Haga, 15,95, Kylles (alm. skr. Kyllesø), 16,52,
Sviland, 20,08, ogFossvatne, 17,4f, ligger paa østsiden af
Gande-fjorden, de ni sidstnævnte ved eller i nærheden af Svilandsvandet.
Befolkningens hovedsagelige næringsvei er jordbrug og
fædrift, som begge staar paa et forholdsvis udviklet trin. Navnlig
gjælder dette saavel den egentlige Gandebygd som det vestlige
fladland, hvor en forbedret gaardsdrift med sædveksling og engdyrkning
nu er almindelig gjennemført, og hvor de mange i den senere tid
aabnede mergelgruber yder et i stor udstrækning benyttet
jordforbedringsmiddel. 1 fjeldbygden, med dens tildels mere begrænsede og
mindre frugtbare arealer, har navnlig jordbrugets fremgang været
noget mindre. Idethele avles der af havre og poteter betydeligt til
salg. Turnips dyrkes i ganske stor udstrækning som kvægfoder, og
da kreaturstellet ialmindelighed er godt, bliver melkeafkastningen
forholdsvis rigelig. Faareavlen er af størst betydning i fjeldbygden,
men ogsaa paa fladlandet omfattes den med megen interesse, og om
der end nu holdes et mindre antal faar end i tidligere dage, saa
vinterfodrer man dem saameget bedre. Angaaende udsæd og
kreaturhold henvises til tabellerne side 42 og 46. Havnegangene er bedst
i herredets østlige del, meu selv herfra maa faarene sendes i
sommerbeite til de indre fjeldbygder, navnlig Siredalen, hvor gaardbrugere
i Høiland har kjøbt betydelige beitestrækninger. Melk afsættes
hovedsagelig til Sandnes meieri, der drives af et aktieselskab
blandt bygdens gaardbrugere (jfr. side 159). — Af selvsaaet skov
tindes alene lidt birk og eg paa enkelte gaarde i fjeldbygden,
men paa de fleste brug maa alle træmaterialier kjøbes fra
Sandnes. Som brændsel bruges omtrent udelukkende torv, der haves
i overflod, navnlig i de store myrstrækninger paa Gandedalens
vestside, hvorfra der aarlig sælges flere tusinde læs torv ogsaa til
tegl-verkerne og husholdningerne i Sandnes. Et større anlæg for
torv-drift var her i midten af syttiaarene i virksomhed paa gaarden Some,
men er nu forlængst nedlagt, I dette herred findes landets største
skovplantning, tilhørende staten Det hertil indkjobte, af
veir-haarde og udyrkbare lyngheier bestaaende areal udgjør med den
senest i 1887 besluttede udvidelse ialt 946 ha., fordelt paa ’to
felter, et større paa nordsiden af Braasteinvandet under gaardene
Myglebostad, Espeland og Høiland prestegaard, og et mindre under
gaardene Vagle og Skjæveland nedimod grænsen af Klep. I de
senere aar er her aarlig bleven udplantet omtrent 200,000 trær, i
1886 endog over 300,000, hovedsagelig almindelig furu og buskfuru,
tildels almindelig gran, amerikansk hvidgran og lærketræ, men først
om ca. 10 aar vil det hele felt være fuldt beplantet. Anlægget har
sin egen planteskole paa Myglebostad, som i 1886 leverede over en
tredjedel af samtlige planter (eller ca. 110,000). Foruden dette store
anlæg tindes mindre, private træplantninger paa flere steder, saasom paa
Austraatt, Brueland, Sandve, Skei m, v. Det hele areal af plantet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
