Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
251
hente træmaterialier tilbage. — Som binæring driver kvinderne
nogen husflid, og navnlig fra herredets fjeldbygd afsættes ikke
ubetydeligt af vadmel og strikkede uldsager til Stavanger. Distriktet
havde i 1885 5, nu 4 landhandlere.
Herredet gjennemskjæres fra N—S af Jæder-banen, som
kommer ind fra Hetland ved Foros (Furaas) og folger i sydlig retning
Gandefjorden indtil Sandnes, hvorfra den stiger op gjennem
Gande-clalen for noget østenfor Skjæveland at gaa over Figgja ind i Klep.
Inden herredets grænser er to stationer, nemlig Sandnes station i
hidestedet, 15 km. fra Stavanger og 61 km. fra Egersund, samt
Høiland station paa gaarden Lunde, 4 km. søudenfor Sandnes.
Foruden jernbanen har herredet mange og gode veikommunikationer.
Den vestlandske hovedvei følger saaledes jevnsides med jernbanen
fra grænsen af Hetland gjennem Sandnes til Skjævelands bro. livor
den gaar over Figgja ind i Klep. Længde inden herredet 11 km.,
deri medregnet 2,7 km., der falder indenfor ladestedets grænser. Den
er en gammel, temmelig flad grusvei, oparbeidet i den første fjerdedel
af aarhundredet, men paa en længere strækning (Lure-Aase’dalen)
omlagt i slutningen af tirtiaarene. Fra Sandnes tager den indre
gren af hovedveien mod Sø forbi Høiland kirke og op gjennem
Figgjas dalføre 10 km. til Gjesdal. Størstedelen af denne i
tredive-aarene oparbejdede kjørevei er i aarene 1866—72 omlagt som
chaussée. Fremdeles haves et temmelig fuldstændigt net af
tidsmæssige, tildels i de sidste ti aar anlagte eller omlagte offentlige
bygdeveie, ialt 56 km. Fra Sandnes udgaar saaledes bygdevei
over Hane og Lutsi mod NØ til Eltrevaag i Eiskekverven: fra
Hane mod 0 rundt den sydlige ende af Svilandsvaudet over
Foss-vatne og Leigvang (Levang), hvor der er tilsigelsesstation for skvds.
til Hole; fra Sandnes mod SV over Folkvaar ind i Klep og mod
NV over Some til Sole i Haaland. Endelig kan nævnes den
saakaldte »øvre Jæder-vei«, der tager af fra hovedveien ved Aase og
gaar mod S gjennem Klep og Time for atter at forenes med
hovedveien ved gaarden Vigre i Haa (jfr. side 226). Telegrafledning følger
hovedvtiens vestre linje med station i Sandnes, hvor der ogsaa er
postaabneri og fast skydsstation. Den midt incl i herredets bedste
del indtrængende, ligeindtil bunden seilbare Gandefjord frembyder en
bekvem kommunikationslinje, ad hvilken herredet (over Sandnes) staar
i daglig dampskibsforbindelse med Stavanger.
Høiland hovedkirke, der ligger paa prestegaardens grund, 3
km. söndenfor Sandnes under 58° 49’ 50" n. br. og 4° 58’ 12"
v. for Kristiania, er en langkirke med lavt taarn, opført af tømmer
og indviet i 1841, efterat den gamle kirke saavelsom Some
annekskirke i henhold til res. 23 novbr. 1839 var nedrevne. Kirken, der
tidligere var beneficeret Kristiansands bispestol, blev for noget over
50 aar siden erhvervet af menigheden og eier en kapital af kr.
12,450 samt en anpart af gaarden Vigre i Haa af skyld ink. 1,34.
Den liar en døbefont af klebersten fra middelalderen. — I henseende
til skolevæsen er herredet delt i 14 kredse med 11 lærere. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
