Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
257
li ar været af den betydning som her. Det staar ogsaa paa et
temmelig liøit trin og er i jevn og god fremgang. Af udmarken, hvoraf
store vidder er dyrkbare, brydes aarlig op til ager, medens den
gamle ager gjenlægges til eng, sædskifte er almindeligt og saavel
tang som andre, dels naturlige, dels kunstige gjødningsstoffe anvendes
i stor udstrækning. Af de almindelige sædarter, havre og poteter,
avles betydeligt til salg; ogsaa byg dyrkes tildels mere end for
behovet, rug derimod i mindre udstrækning, hvede kun enkeltvis. Paa
enkelte gaarde ude ved kysten, særlig paa Kolnesgaardene, dyrkes
gulerod i ager i ganske betydelig udstrækning. Ogsaa fædriften
udvikles raskt gjennem tiltagende engdyrkning, rigeligere fodring og
hensigtsmæssigere fjøse. Havnegangene er dog meget tarvelige, men
til gjengjæld lader man nu tildels nielkekjørene om sommeren græsse
i opdyrket eng, hvorved melkeudbyttet er drevet liøit op, navnlig
paa de gaarde, som ligger nærmest Stavanger og sælger melk til
byen. Faarene sendes om sommeren til fjeldbeite i Siredalen og
Sætersdalen. — Skov findes nu ikke mere i herredet, men at den
ogsaa i vore dage kunde trives, derfor leverer de store, i slutningen
af forrige aarhundrede plantede bøgetrær i gaarden Malles have
bevis. Alle træmaterialier kjøbes, helst fra Sandnes. Som brændsel
bruges tildels stenkul, men hovedsagelig torv, som imidlertid paa
flere steder, f. eks. udover Fjæreneset, maa hentes ligeindtil 10 km.
fra gaardene. .Navnlig leverer Gimremyren brændsel for en stor del
af hovedsognets indvaanere. — Fiskeri drives efter hummer, hvoraf
deri 1881—85 gjennemsnitlig fangedes 47,000 stkr. aarlig, og laks,
der tages med kilenot langs kysten til en værdi af et par tusinde
kroner om aaret. Fra Tananger drives derhos lidt makrelflske.
Tidligere har vaarsildfisket i en længere periode slaaet til i
skjærgaarden omkring Rott; dette ophørte omkring 1840, men den største
del af herredets mandlige befolkning vedblev at søge til fisket paa
kysten nordenfor ligeindtil syttiaarene. I de allerseneste aar er
vaarsilden igjen temmelig uventet begyndt at søge under land i
herredets skjærgaard. Det daglige saltvandsfiske er hovedsagelig
indskrænket til distriktets egen forsyning; dog sælges endel fersk fisk til
Sandnes og Stavanger. Ferskvandsfisket er uden betydning. —
Skibsrederi er ikke af nogen vigtighed, men et stort antal yngre
mænd farer tilsøs. Der er i bygden et halvt snes faste lodser, af
hvilke navnlig Rott-lodserne er bekjendte som dygtige og uforfærdede
søfolk. — Bergverksdrift foregaar ikke, men fra flere steder
(Skiftesvig, Ølbør og Helland) har man beretninger om fund
af guld. Af industrielle anlæg findes paa gaarden Malle et i
1857 anlagt teglverk, der i 1885 sysselsatte 30 arbeidere og
tilvirkede omtrent 600,000 mur- og tagsten. I samme sogn er der 3
møllebrug, nemlig 2 paa Malle og 1 paa Sunde, som liver
beskjæftiger et par arbeidere aaret rundt og formaler ca. 4000 hl. korn. —
Haandverk drives ikke udover distriktets behov, neppe engang
tilfredsstillende dette, hvorimod kvinderne forarbeider ikke ubetydeligt
af vadmel, stof og bomuldstøjer til salg i Stavanger. — Paa
vest-Norges land og folk. XX. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
