Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
285
bestaar af en forholdsvis lav og flad rya- med temmelig bratte
skraaninger mod kysten og enkelte smaaknauser i det indre. Smaaøerne
er klippefulde, men uden høider, og anvendes i regelen som
beitemark for faar. — Bergarten er, saavidt vides, overalt skifer, paa
hvis smuldringer et dybt lag af muldjord danner det løse dække,
gjennem hvilket fjeldknauserne dog ofte stikker frem midt inde i de
dyrkede marker. Som regel er jordbunden meget frugtbar, maaske
især paa Talgø, hvis bløde skiferskikter har let for at forvitre. I
fordybningerne er der afleiret myrer, der afgiver brændetorv og i
almindelighed god dyrkningsjord. — Af vasdrag findes kun nogle
ubetydelige smaabække. Blandt herredets fjorde merkes F i
nuøfjorden, som adskiller Finnøen paa den ene side fra Talgø, Fogn
og Fister herreds øer (Bokn og Halsnø) paa den anden side. Den
har sin største bredde, 3 å 4 km., i den nordlige del, mellem Finnø
og Halsnø: længere mod S er bredden 2 ä 3 km. Fjorden, hvis
sydlige del (mellem Finnø og Talgø) ialmindelighed benævnes
Talgø-f jorden, er idetheletaget temmelig ren, og dens dybde varierer
mellem 200 og 230 m. Hanesand-sundet mellem Talgøen og
Ren-nesøen liar paa det smaleste en bredde af omtrent 1 km.
Folkemængden var i 1801: 929; 1825: 1128; 1845: 1513;
1865: 1715 og 1 875: 1727, hvoraf 1332 i hovedsognet og 395 i
Talgø anneks. Herredet hører saaledes til amtets bedst befolkede
egne, idet der gjennemsnitlig paa liver km2 i 1875 levede 41
mennesker. Tættest er bebyggelsen paa Finnø med 1064 og Talgø med
182 indb., svarende til 43 å 44 pr. km2, mindre tæt paa Fogn, hvor
der ialt boede 356 mennesker eller 31 pr. km2. Af de mindre øer
er for tiden, saavidt vides, kun Naadøen samt Ystliolmen, eu liden
holme paa vestsiden af Fogn, beboede. — Efter matrikulen findes
der i hovedsognet 35 gaarde (matr.-no.) med en matrikulskyld af mk.
493,13, i annekset 10 gaarde med mk. 142,17, tilsammen altsaa i
herredet 45 gaarde, skyldlagte til ialt mk. 635,so (urev. dir. 4 39.
3. 11). De enkelte brug er, hvad matrikulskyld angaar,
gjennemgaaende forholdsvis store. Middelprisen pr. skylddaler har i aarene
1852—80 udgjort kr. 1827. Naar undtages paa en enkelt gaard
(Hesby) er jordfællesskabet nu overalt ophævet.
Herredets største gaard i et brug er prestegaarden, hvis
oprindelige, nu ei længere brugelige navn er Skudegjerd (Skütugerdi),
beliggende omtrent midt paa hovedøen. Den har en skyld af mk.
12,91 (urevideret dir. 7—2—15) og ca. 200 maal indmark, meget
frugtbar jord, hvorpaa avles omtrent 720 kg. byg, 4300 kg. havre
samt 100 hl. poteter og fedes 2 heste, 14 storf’æ, 2 ungfæ, 30 faar
og 2 svin. Til gaarden hører derhos 3 husmaudspladse, noget
torvmyr og lidt løvskov. — Prestegaardens liabogaarde paa nordsiden er
Hesby (udt. Høssb}’), 39,42, herredets største gaard, om hvis
beboere i middelalderen endel oplysninger nedenfor er meddelte, og
Vestbø, 18,19, nordenfor hvilke er Nordbø, 14,93, Lande, øvre
og nedre, 18,90, samt Mjølsnes, øvre og nedre, 27,83, de sidste
udgjørende Finnøens nordligste spidse. Paa dens østside merkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
