Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Skudenes herred.
305
Kreaturholdet er paa grund af de indskrænkede havnegange
forholdsvis mindre end i noget andet af amtets herreder, og den indtægt,
som det giver ved salg, navnlig af endel levende kvæg og slagt, er
ikke af stor betydning. De magre lieibeiter i herredets indre 3’der
et kummerligt sommerophold for de vintersultede faar. Om udsæd
og kreaturhold se side 42 og 46. I ladestedet findes et lidet
meieri (jfr. side 165). Paa de fleste gaarde, navnlig i Aakre og
Ferkinstad sogne, holdes en stor mængde høns, og smaabrugere og
husmænd har en væsentlig biindtægt ved salg af eg, der opkjøbes
af landhandlerne og forsendes over Skudeneshavn og Kopervik til
Bergen og Østlandet. — Skov mangler fuldstændig, og alt
træ-virke kjøbes enten fra Østlandet eller fra Ryfylkefjordene. De
sidste rester vil man dog vide først skal være forsvundne i en
forholdsvis nærliggende periode. Paa gaarden Syre ved Skudeneshavn
nedreves saaledes for omtrent 25 aar siden tvende huse, hvis
furu-tømmer paastaaes at have været hugget i en myr udenfor gaardens
bøgjærde, og endnu findes der i herredet nogle huse, der siges at
være opførte af tømmer, som er vokset paa øen. Herom henvises
imidlertid til, hvad der er bemerket side 52 og 232. Som brændsel
bruges torv, og torvmyrer findes saavel ved kysten som oppe i
»Fjeldet«, i regelen gode og tilstrækkelige for behovet. Den mængde
af vel konserverede trækul, som findes i torven, viser, at ilden i stor
udstrækning maa have været medvirkende ved skovens ødelæggelse.
— Af fiskerierne har i gamle dage fremfor alt vaarsildfisket
spillet en vigtig rolle, idet en strækning af herredets sydkyst, fra
Syreneset i V til Svortingen i 0, fra umindelige tider har været
hovedsædet for dette fiske, som derfor ogsaa sedvanlig havde navn
af Skudenes-fisket. I indeværende aarhundrede har vaarsilden, ialfald
siden tyveaarene, regelmæssig havt en mere nordlig gang, men dels
har den nævnte kyststrækning altid hørt blandt de steder, hvor
fisket har taget sin begyndelse, dels har det ogsaa af og til i den
sidste menneskealder truffet, at hovedfisket er falden sammesteds;
navnlig var f. eks. dette tilfældet i 1860, da udbyttet af dec
egentlige Skudenesfiske blev anslaaet til henimod 300,000 tdr. og
antagelig var rigere end nogensinde før. Men om end hovedfisket
ialinin-delighed faldt udenfor herredets kyst, var det derfor ikke af mindre
betydning for dets befolkning, som i stor udstrækning søgte til de
nordligere fiskepladse; skjønt der saaledes f. eks. i 1868 saagodtsom
ikke faldt noget fiske i Skudenes, opgives alligevel ikke mindre end
1050 fiskere fra dette distrikt at have taget del i nævnte aars
vaar-sildfiske. Ogsaa hummerfangsten har i dette herred fra gammel tid
været en vigtig og forholdsvis stadig indtægtskilde, navnlig i Aakre
sogn, hvis havn tilligemed Skudeneshavn allerede i den sidste halvdel
af det 17de aarhundrede jevnlig besøgtes af hollandske
liummer-fartøier. Udbyttet har i det sidste decennium varieret mellem
25,000 og 40,000 stkr. aarlig, men i 1882 steg det til henimod
70,000 og i 1883 endog til ca. 80,000 stkr. Af laks fiskes aarlig
3—4000 kg., hovedsagelig med kilenot paa øens indre side.
Skrei-Norges land og folk. XI. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
