Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjold herred.
Af herredets tvende kirker var Skjolds tidligere hovedkirke
en gammel korsbygning af temmer uden taarn, beliggende paa
gaarden Smedsviks grund (efter hvilken gaard kirken i middelalderen
tildels findes kaldet, jfr. D. N. II, side 127), en knap km. fra
prestegaarden, under 59° 30’ 28" n. br. og 5° 7’ 13" v. for
Kristiania. Dens alder var ubekjendt, men den kunstig udskaarne
predikestol bar aarstallet 1625. Denne kirke er dog nu sløifet,
efter at der i Skjoldeviken, noget nærmere prestegaarden, er opført
et rummeligt, lyst og venligt gudshus, som indviedes den 26de
oktober 1 887. Kirken eier en skovpart under gaarden Kirketeig, hvilken
i sin tid blev undtaget ved salget af dens øvrige jordegods. Vass
annekskirke er en i 1855 af tømmer opført langkirke med
klokke-stepel, beliggende paa gaarden Vatneims grund ved Vassvandets
søndre ende. Den er menighedens eiendom, men har ingen formue;
tienden er omtrent kr. 122. I kirken opbevares en gammel, svær
træplade, hvorpaa Andes tegning af en i sin tid paa gaarden Stokke
boende familie, bestaaende af mand, hustru og 28 børn. Foruden
disse kirker er det besluttet, at der for hovedsognets sydlige del
skal opføres en liden kapel kirke paa gaarden Gaupaas paa
Vaaraa-ueset. — For skolevæsenets vedkommende er herredet delt i 20
kredse, hvortil kommer tvende enslig beliggende bosteder. Der
haves 10 lærere og 8 skolehuse, nemlig paa prestegaarden, Alnedal,
Ersland, Sundfør, Vaare, Dueland, Mehus og Alfs-Eike.
I herredet Andes en ved res. 28 februar 1871 approberet
sparebank, som i 1886 forvaltede en kapital paa kr. 44,805,
hvoraf kr. 41,010 var indskud paa 309 sparebankbøger.
De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene
1884—86 kr. 1 1,593, hvoraf kr. 5531 til fattigvæsenet og kr. 3921
til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr.
11,208. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 11,842,
hvoraf kr. 8755 paa indtægt efter forholdet kr. 8,14 pr. 100
skatbare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 1704, medens
skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 1,004,400. Antallet af
fat-tigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876—84 aarlig
102, svarende til 29 pro mille af folketallet i 1875. Herredets
fattigvæsen nyder renterne af et par smaa legater paa tilsammen
kr. 500. Saavel i fattigvæsenets som i skolevæsenets anliggender
udgjør herredets tvende sogne særskilte kommuner.
Herredsstyrelsen tæller 5 formænd og 15 repræsentanter,
hvoraf 2 formænd og 6 repræsentanter fra annekssognet. Antallet
af stemmeberettigede var i 1882 201 og i 1885 212.
Ældre inddeling. Efter matrikulen af 1838 var herredet delt
mellem 4 skibreder, idet hele annekssognet saavelsom den østlige del af
hovedsognet hørte til Vass skr., medens resten af det sidstnævnte sogn
laa dels under Leiranger og Skaare skibreder i Ryfylke, dels (nemlig
forsaavidt angaar nogle langs amtsgrænsen liggende gaarde) til Fjære
skr. i Søndhordland (jfr. res. 29 sept. 1837). Efterat disse gaarde ved
res. 6 juni 1840 var overførte til Vass skr., blev der af de tvende sogne,
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
