Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
341
Imsland kirke ved Yindefjorden stryger et mindre dalføre,
Ølme-dalen, i nordlig retning, udsendende mod 0 en dyb. trang botndal,
Støledalen. I det nordvestlige hjørne begrænses det heromhandlede
parti af San dei det, en dalsænkning, der fra Sandeidfjordens bund
stryger i nordlig retning over mod Ølenfjord i Søndbordland med
en høide af ca. 55 ni. i vandskillet mellem de to fjorde. Søndenfor
Sandeidet ligger et andet parti af herredet, bestaaende af den steile
kyststriinniel paa Sandeidfjordens vestside, hvor Døl dar hei a paa
det plateanfonnede fjeldparti Akslen i grænsen mod Skjold hæver
sig til 756 m. Et tredje parti af herredet ligger paa sydsiden af
Vindefjordens indre arni og udgjør den nordlige del af den mellem
nævnte fjord og Sandsfjorden udstikkende halvø; det bestaar af en
mod Yindefjorden steilt affaldende, af Rosse idet gjennemskaaret
fjeldsti ækning, der har sine høieste punkter i Fjetlandsnuten og
G ryte nu ten (854 ra.), begge paa grænsen mod Jelse. Endelig
omfatter herredet ogsaa to gaarde, Hapnes og Dokskar, paa det
mellem Vindefjordens ytre del og Yrkefjorden fremspringende
Hettenes. — Herredets største vasdrag er V i ke dal s ei v en, der har
sine kilder i Etne, kommer ind i Vikedal gjennem det trange skar
mellem Bjørndalsnnten og Fagerlinnten og løber sterkt strømmende
i sydvestlig retning til Fjeldgaard s vandet (1,90 km.2); nedenfor
dette danner elven dell høie og merkelige Laagefoss, hvorefter
den med sagtere fald og lavere bredder gjennemstrømmer den
aabne, smukke Vikedal, indtil den ved hovedkirken falder i en
bugt af Sandeidfjorden; længde inden herredet 21 kiil. De øvrige
vasdrag er mindre betydelige. Imsland sel v en har sit udspring i
N for Kallaknuten og gaar gjennem Støledalen og den nedre del af
Ølmedalen ud i Viudefjorden ved Imsland kirke (13 kiil.).
Røds-elven (10 kiil.) dannes ved sammenløbet af to elve, der kommer
ind fra Søndbordland, og løber i sydlig retning ud i bunden af
Sandeidfjorden, ikke langt fra Vest bø ei ven, der kommer ned efter
det vestre dalføre paa Sandeidet. Endelig liar det paa grænsen mod
Skjold liggende G j e r d e s v a n d (1,51 km2) gjennem en kort elvestnmp
afløb til llsvaagen paa Sandeidfjordens vestside. Det samlede areal
af herredets ferskvande, af hvilke Fjeldgaardsvandet er det største,
udgjør 9,oc km2. — Bergarten hører i den allerstørste del af
herredet til skiferformationen. Østligst i Vindefjorden, paa en liden
strækning omkring Ropeidet, træder grundfjeldet frem i dagen. De
mere aabne strøg, særlig paa Sandeidet og i Vikedalen, er dækkede
af løse aflejringer, som fleresteds viser terrassedannelser som merker
efter gammel havstand, saasom i Vikedalen ved Fatlaud (ca. 155 m.
o. h.) og ved Steinsland paa Sandeidet. Jordbunden bestaar paa
disse steder, altsaa navnlig i Vikedals og Sandeids hoveddalfører,
men tillige i en del af Imsland, af skarp, mager sandjord med et
forholdsvis tyndt liiadjorddække. Forøvrigt dannes det dyrkbare
jordsmon af dybere, nutidig jord med lersand og skifersinuldringer
som underlag. Tildels forekommer ogsaa myrjord.
Herredets hjemmehørende folkemængde var i 1801 : 1385 ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
