Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
343
Ved Vikedalselvens udløb i fjorden har der dannet sig et lidet
strandsted, Vikedal so sen, hvor der bor nogle handelsmænd og
haandverkere samt endel strandsiddere, navnlig arbeider- og
sømands-familier. Ogsaa ved Sandeidfjordens bund er en lignende
strand-stedsmæssig bebyggelse, kaldet »Sandeidsjøeu«.
Hovednæringen er jordbrug og fædrift. Skjønt lokaliteten i
lioveddalførerne synes at være ganske bekvem for opdyrkning og
rationel drift, staar dog agerbruget tilbage, da det hovedsagelig
drives paa den fra fædrene nedarvede maade. Der avles saagodtsom
udelukkende havre og poteter (jfr. side 42). Af rug og byg maa
derfor ikke ubetydeligt indkjøbes. Sandeid sogn har det bedste
agerbrug, dernæst hovedsognet. Fædriften har i de senere aar gjort
større fremskridt end agerbruget, men staar dog heller ikke liøit,
skjønt herredet idethele har gode naturlige græsgange.
Vinterfodringen er som sedvanlig knap. Af tabellen side 46 vil sees, at
faareholdet er forholdsvis mindre end i de ytre kystbygder, men til
gjengjæld holdes temmelig mange gjeder. Svineavl drives i betydelig
udstrækning, navnlig i Sandeid sogn, hvorfra der hvert aar sælges
et stort antal svin, mest smaagrise, saavel til fjorddistrikterne som
til Stavanger og Jæderen. — Skoven er i Sandeid af liden værd
og bestaar saagodtsom udelukkende af løvtrær. Noget bedre er den
i hovedsognet, hvor der under enkelte gaarde, navnlig Hogganvik,
ogsaa findes’adskillig furuskov. Imsland anneks er vel forsynet, idet
hele nordsiden af Vindefjorden ligeindtil bunden er godt bevokset
med naaleskov, og herfra sælges aarlig endel ved og bord til
Stavanger. Skibsbygningen har ellers taget haardt paa skoven, skjønt
man tildels har indkjøbt skibsmaterialier fra østlandet. Det samlede
skovareal opgives til 2166 ha. De to vestlige sogne har gode
torvmyrer og bruger torv som brændsel; i Imsland brændes mest ved.
— Fiskeri drives langs kysten med kilenot efter laks og søørret;
af og til hænder det ogsaa, at der stænges endel brisling og
sommersild, men idethele er dog denne næringsvei af underordnet betydning.
Det samme gjælder anden sønæring: dog fandtes ved udgangen
af 1885 i herredet 14 fartøier, dr. tilsammen 345 ton, hvilke i den
største del af aaret var sysselsatte i fragtfart. — Derimod er
skibsbyggeriet en virksomhed, som til sine tider har skaffet herredet
megen indtægt. I midten af syttiaarene var saaledes ikke mindre
end 14 verf’ter igang, sysselsættende en arbejdsstok paa ialt 250 å
300 mand. I de senere aar er dog denne bedrift efterhaanden
indskrænket; ved udgangen af 1885 blev der alene arbeidet paa 2de
verfter, Hogganviks og Imslands, med henholdsvis 24 og 16 mand,
-og senere er ogsaa disse stansede. Af andre industrianlæg findes
vel et halvt snes mindre betydelige sagbrug, der skjærer planker,
bord og tøndestav, samt siden 1876. paa Vormestrand en liden
fabrik for tilvirkning af klædeklemmer, hvilken foruden eieren
sysselsætter et par arbeidere aaret rundt. En mindre fyrstikfabrik i
Ils-vaagen er for flere aar siden nedlagt; derimod er der her sat i drift
et møllebrug, som tegner til at blive et af de betydeligere i Ry-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
