Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjesdal herred.
345
var 99, hvilket udgjør 34 pro mille af folketallet i 1875. Hvert
sogn danner eget fattigdistrikt.
H er re d ss ty reis en tæller 6 formænd og 18 repræsentanter,
som er ligelig fordelte paa de 3 sogne. Antallet af
stemmeberettigede var i 1882 127 og i 1885 153.
Ældre inddeling. I judiciel henseende var herredet tidligere delt
mellem 4 skibreder eller tinglag, idet herredets hoveddel (begrænset af
Sandeidfjorden i V og Vindefjordens indre arm i S) dannede Vikedal
>kibrede, hvorimod 20 dels paa Sandeidet, dels paa vestsiden af
Sandeidfjorden liggende gaarde tilhorte Vass skibrede, medens de tvende gaarde
Hapnes og Dokskar paa Nerstrandslandet laa under Leiranger skibrede
og 9 paa sydsiden af Vindefjorden liggende matrikulnumere var
indbefattede under Jelse skibrede. Den nugjældende ordning, hvorefter den
geistlige og verdslige inddeling fakler sammen, er indfort ved res. 11 aug.
1841
Fornlevninger Gravhauger Andes paa mange steder, især i
Sandeid sogn, hvor saadanne kjendes paa Haaland, Austbø, Bjørkhaug,
Skeie, Vestbo, Andatjøn, Lærdal og Stople I hovedsognet nævnes
hauger paa prestegaarden, Øvre Hallingstad, Mo, Søndenaa, Hogganvik og
Kraakenes, i Imsland sogn paa lmsland og Kvaløen. — I Sandeid sogn
er to gange truffet gravfund fra broncealderen, de eneste, som kjendes
fra indre Ryfylke Paa Andatjøn fandtes 1839 i en gravhaug et vel
vedligeholdt broncesværd og en lerurne med brændte ben, og paa Skeie i
1844. ligeledes i gravhaug, og i et. stort gravkammer, et andet
bronce-sverd (afb. i Norske oldsager fig. 100). Det første fund er tabt, det
andet findes i Berg. mus. — Af fund fra den ældre jernalder fortjener at
nævnes 2 mindre guldringe og 1 guldstang (betalingsguld), der er fundne
til forskjellige tider paa Hogganvik (alle tabte), og en broncekjedel med
brændte ben, hvoriblandt laa en terning af ben af form som en firkantet
stang, lig »Norske oldsager« fig. 176, funden paa Søndenaa i Vikedal sogn
i et muret gravkammer i en haug (fundet tilhører en privatsamling). —
Ved Rosseid i Imsland sogn, paa søndre side af Vindefjorden, nær en
vei, der fører over til Jelse herred, er der betydelige rester af en
bygdeborg paa et rundt, steilt fjeld af 3—400 fods høide med flad top, kaldet
Børshaugen (d. e. Borgshaugen). Det er ubestigeligt paa alle sider
undtagen vestsiden hvor der for at. gjøre adgangen vanskelig er opført en
mur af store stene langs kanten af toppen, 168 fod lang og 2—6 fod høi.
I begge mure er der levnet et aabent rum til indgang. Kart over borgen
med omgivelser findes i Aarsberetn. 1882 ved side 57, jfr. meddelelser af
I. Ross i Aarsberetn 1886 side 42, ligeledes ledsaget af tegninger
(murenes længde opgives her noget større end ovenfor meddelt efter en ældre
opmaaling) — I den gamle kirke paa Sandeid, der var en stavekirke og
blev nedrevet 1814, skal der have været endel runeindskrifter, ligesom i
fiere endnu staaende stavekirker. Det siges endog, vistnok med stor
overdrivelse, at kirkens vægge og loft var aldeles bedækkede med runer.
Ingen af disse indskrifter kjendes. Derimod haves endnu i den
nuværende kirke en klokke, der ovenfor randen har en slet støbt runeskrift,
hvori er indbefattet enkelte latinske bogstaver, og som synes at maatte
læses saaledes: STJÆIN P RESTE LET BÆRI A MIK. Det, fjerde ords
læsningerikke sikker, men i ethvert fald maa vel indskriften ville sige, at
Svein prest lod gjøre klokken. — Paa Nordre Helgevold i Sandeid sogn
stod endnu i 1832 et lidet stenkors, muligt fra middelalderen, benyttet,
som skjelsten. — Paa Imsland fandtes i 1886 ca. 150 sølvmynter,’ alle
norske fra sidste halvdel af ilte aarhundrede og af samme "slags som
mynterne i det. store Græsli-fund fra Trondhjems stift, samt et lidet
vegt-lod af bronce (universitetets myntkabinet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
