Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 302
XI. Stavanger amt.
tilsteder nogen sæterbebygning. Inderst mod amtsgrænsen hæver
dette fjeldlandskab sig til et fuldstændigt liøifjeld, hvor det ikke saa
sjelden træffer, at snefonner bliver liggende hele sommeren igjennem,
f. eks. paa det mægtige Bl aa fjeld indenfor Jøsenfjordens bund.
Omtrent 10 km. i SY for dette fjeld-stiger Østre Bre nneknuden
til 810 m., medens Vestre Brenneknnden i grænsen mod
Aardal, i sydvestlig retning fra Yormedalen, naar op til 1150 in.
Af andre fjeldhøjder merkes i det samme strøg Rundeniand og
0 st ni an d s ho ved, begge særdeles steile. Længst mod V gaar
terrainet söndenfor Jøsenfjorden over i et lavere aaslandskab med
en forholdsvis rig vegetation af løvskov og mange smukke gaarde,
navnlig i den brede Hjelmelandsbygd, som fra
Hjelmelands-vaagen strækker sig dels vestover langs fjorden, dels indover forbi
det lille Steinslandsvand, og i Mjølhusbygden længst mod V paa
grænsen af Fister. Midt i Hjelmelandsbygden ligger en lav,
skov-bevokset kolle, T un tland s nudeu eller Hjelmen. Paa
Jøsenfjordens nordside skyder der mellem denne fjord og den endnu
nordligere Erfjord ud en bjergfuld halvø, Jos ene s et, som i det
trigonometriske punkt G un lan ute il i grænsen mod Jelse stiger til en høide
af 835 m. og falder steilt af mod begge de nævnte fjorde, medens
den mod Hjelmelandsfjorden i V har en lavere, vel bebygget kyst.
Af de til herredet horende øer hæver Ombo sig med temmelig bratte
sider til høider paa 3 å 400 m. (Bandaasen, jfr. side 15 og 16),
hvorimod Rando er adskillig lavere.
De vigtigste vasdrag er Hjelnielandsaaen, Tøtlandsaaen,
Før-deselven og Valleelven. Hjelnielandsaaen kommer fra
Brei-landsvandet (l,u km2) og løber først mod SV, derpaa mod NV
gjennem Hjelmelandsbygden, danner Steinsl andsvandet (0,es kiil2)
og falder ud i Hjelmelandsvaagen. Tøtlandsaaen har sit udspring
under Østre Brenneknnden og gaar mod V, dannende talrige
fjeld-vande i heien søndenfor Jøsenfjorden; efterat liave passeret
Fun-ningslandsvan det (1,02 km2) bøier den mod S ned i Vormedalen.
optager her den søndenfra kommende Kle i veland s- eller
Meland saa og gaar endelig med nordvestlig retning ud i
Tøtlands-vigeu. Førdeselven er et betydeligt vasdrag, som danner afløb
for de talrige østen- og søndenfor Blaafjeldet dels i Hjelmeland, dels
paa grænsen mellem dette herred og Valle liggende vande, bl. a.
Beileivandet (3,73 km2), Skudevandet (l,os km2),
ØvreBlaa-fj elds vandet (1,22 km2) og Ondeknud vandet (2,30 km2) Fra
sidstnævnte vand løber elven med sterkt fald i sydvestlig retning
gjennem Førdesdalen til bunden af Jøsenfjorden, optagende lidt
ovenfor sit udløb den sydfra kommende S 011 d re aa. Dens
nedslags-felt omfatter 134 km2 af herredets areal. Valleelven er navnet
paa de nederste 5—G, inden Hjelmeland faldende, kilometer af den
forøvrigt til Suledal herred horende Ulla-elv (se i det følgende
side 385); den udmunder paa nordsiden af Jøsenfjorden. Endelig
skal nævnes Djubedals- eller Hel g ei and s aa en, der paa en
lang strækning løber parallel med lærredets sydgrænse, danner det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
