Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jelse herred. 36 7
adskiller Jelse fra Nerstrand, mod NØ Sands f jorden, der skjærer
tvers gjennem herredet og deler det i to, fra hinanden afsondrede
partier, og endelig mod 0 Er fjord, der trænger ind mellem Jelse
og Jøseneset og atter tidsender flere mindre arme, Eidevaagen
(Eiavaagen) mod S, Kil ev aag en mod 0 samt Tøssefjorden (4
km.) og Bogsfjorden (3 km.) mod N. Foran indløbet til
Er-fjord gaar Økstref jorden 5 km. ind i nordlig retning. Fra
Tøsse-fjordens bund er det i ret linje kun et par km. over til bunden af
den fra Sandsfjorden mod S indtrængende Lovref jord. — Østenfor
Tøssefjorden og Lovrefjorden ligger herredets egentlige fjeldbygd, et
svagt beboet lieiland, som i N atlandsheien paa grænsen mod
Snledal naar op til 957 m. o. h. Af andre fjeldhøider i dette strøg
kan nævnes Rein sn uden i grænsen mod Sand og Klep f jei det
i 0 for Erfjords indre del. Fra denne fjords bund ved
Haalands-osen gaar den smukke Haaland sdal i nordøstlig retning op til
Natlandsvandet og fortsætter som et trangt skar over mod Suledal.
Herredets hovedparti, nemlig den store halvø, som ligger vestenfor
Lovrefjorden og Tøssefjorden, begrænset af Sandsfjorden i NV og
Erfjord i S, er et sterkt kuperet, men ikke meget høitliggende og
forstørstedelen skovbevokset heilandskab med i regelen låve, for
bebyggelse skikkede strande. De høieste punkter er Skude-fj eldet,
der adskiller Tøssefjorden fra dell vestenfor liggende 5 å 6 km. lange
flade Lo vred al, der fra Lovrefjorden fører mod S og SØ over til
bunden af Erfjord; endvidere Helgefjeldet mellem Bogsfjorden
og Økstrefjorden og Jelseheien vestenfor sidstnævnte fjord. I
det paa nordsiden af Sandsfjorden liggende parti af herredet, som
udgjør sydsiden af den store halvø mellem nævnte fjord og
Vinde-fjorden (jfr. side 341), er der i grænsen mod Vikedal flere betydelige
fjelde, navnlig Grytenuten (S54 m.) i V samt Fjetlandsnnten
og Repsfjeldet i 0. Fra Vatland s vaagen ved Sandsfjorden
foreldet låve Rosseid mod N over til Vindefjorden. Rosseidets sydlige
del indtages af det lille Vatlandsvand, paa hvis østre side der ligger
en tæt grænd af gaarde, den saakaldte Repsbygd (tidt. Refsbygd).
Paa den under Jelse hørende del af Ombo er Bandaasen (3 ;i
400 m.) i grænsen mod Hjelmeland et bekjendt sømerke.
Smaa-øerne er lavere. De vigtigste af dem er F ol dø en (0,so km2),
beliggende foran indløbet til Sandsfjorden, samt Skorpøerne (vestre
og østre, henholdsvis 0,45 og 0,4s km2) og Ot tø en (0,30 km2)
længere inde i samme fjord. — Herredets vasdrag er alle smaa. men
hav dog sin betydning, forsaavidt de afgiver drivkraft til adskillige
smaa sagbrng og kverne. Det største af dem er Haalandselven,
der kommer fra grænsen inod Suledal, gjennemstrømmer
Natlandsvandet (0,57 kiil2), hvor den optager Natlandselven, og gaar
mod SV gjennem .Haalandsdalen ild i Erfjord. Af vande kan
endvidere merkes det nysnævnte Vatlandsvand (l,oo kiil2) i
Reps-bygden og det vakre Lovrevand (l,n km2) i Lovredalen. Dette
3 å 4 km. lange, men smale og af høie fjelde indesluttede vand
hal-oprindelig udgjort den inderste del af Lovrefjorden, men er nu af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
