Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK LIGG F.N HED,
INDDELING OG GRÆNDSER.
23
Sandsynligvis holdtes Gulathinget i Gulen herred paa
halv-øeu Guløen, som ligger eu god fjerdingvei sydøst for
præste-gaarden i Evenvik. Halvøen Gulø er ved et smalt eid forbundet
med landet ved gaarden Floli.
I den aller ældste tid synes kun de tre fylker Hordafylke.
Sogn og Firdafylke at have været fælles om Gulathing. Denne
store udstrækning fra Søndmør til Egdafylke beholdt lagdømmet
(Gulathingslagen kun en kortere tid. I første tredjedel af 14de
aarhundrede var dets sydlige del bleven udskilt med særskilt
thingsted paa Avaldsnes paa Karmøen (senere i Stavanger); i
begyndelsen af 16de aarhundrede deltes dette nye lagdømme atter
i to, idet Agdesiden fik særskilt lagthing med flere thingsteder).
Omvendt sloges atter Gulathings lagmandsembede sammen med
Bergens by, en ordning, der tilsidst blev fast, og umiddelbart
medførte, at ogsaa selve lagthingene for landdistriktet og byen smeltede
sammen. I Kristian IV’s norske lov af 1604 er derfor blot tale
om Bergens lagthing» ; «Gulathing er forsvundet. Gulathings
aarlige samlingstid var tidligere torsdag efter paaske, men fra
1163 af 28de juni (Peders Messe-aften). Ifolge landsloven af
1274 var tiden for alle lagthingene 17de juni (Botolvsvakal
Helt fra slutningen af 13de aarhundrede synes thinget
regelmæssig at være traadt sammen i Bergens by.
I den sidste tid af borgerkrigene oprettedes det saakaldte
lagmandsembede, saa retstrætters afgjørelse paa landets fire
hoved-thing, hvoraf Gulathinget var det ene, blev sjeldnere og ophørte
efterhaanden. Sagerne afgjordes hos lagmanden, som holdt thing,
Igqjnng. til bestemte tider. Der kom en ny inddeling i
lagmands-distrikter, og Gulathing omfattede EirÖa-. Sygna- og HorÖafylki.
Horftafylki hørte til Bergens bispedømme, diæcesis Bergensis,
som indbefattede Firöafylki, Sogn og HorÖafylki. Dog hørte
Eidfjord sogn i Hardanger til Stavanger bispedømme. Det heder,
at Eidfjord blev lagt til Stavanger bispedømme for at lette
Stavangerbispen den besværlige fjeldreise over Hardangervidden for
at visitere i Hallingdal og Valdres, der hørte til Stavanger
bispedømme. Som erstatning for Eidfjord blev Sveio sogn lagt fra
Stavanger bispedømme til Bergeirs.
Kystdistrikterne inddeltes lige fra Haakon den godes tid i
militær henseende i skibreder (skipreiöur, enkelttal skipreida).
Skibrederne naaede saa langt, som laksen gik op i landet,
og var uafhængige af herredsinddelingen. Skibredernes antal var
ikke til alle tider lige stort, og de førte ikke altid de samme
navne.
Efter Gulathingsloven skulde Hordafylke stille 24 skibe, og
da hvert skibrede skulde stille et skib, saa bliver dette 24 skib
reder. Men efter Magnus Haakonssøns testamente af 1ste februar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
