Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
SONDRE BERGENHUS AMT.
Bæjar åttungr er kaldt efter gaardene Bo. — Raundalr,
vistnok sammensat med (h)raun, nøgen fjeldgrund.
Kvitlar aatting, sydøstligt mod Granvin, ogsaa kaldt Brynar
aatting, indbefattede gaardene Grønlien samt gaardene fra nr.
171, Flatlandsmoen, til nr. 190, Li, samt et brugsnummer af
Bryn.
Kvitlar åttungr, vistnok benævnt efter det sted ved Takle,
hvor Raundalselven og den fra syd kommende tverelv forener sig
til en kvisl. Brynar åttungr kaldtes den efter gaarden Bryn.
Bordadals aatting indbefattede gaardene fra nr. 192, Hauge,
til nr. 217, Rogne, samt nogle brugsnummere af Bryn.
Bordailalr kommer af bord, bord, rand, kant (til eks. af
en dal).
Vikja aatting, sydligt for Vangsvatn og elven, indbefattede
gaardene fra nr. 218, Jeraldstveit. til nr. 254, Skylje.
Vikja maa være genitiv af et folkenavn Vi kir. d. e.
ind-byggerne af Vik, hvorved menes en række gaarde, som ligger ved
en bred vik af Vangsvatn. Efter denne vik kaldes aattingen
ogsaa Vi kr åttungr.
Amtet synes ved reformationstiden at være delt. i flere
for-leninger. Før suveræniteten udgjorde det med den øvrige del af
Bergens stift paa Søndmør nær, som dog ogsaa undertiden hørte
dertil, Bergenhus len, hvilken benævnelse kom deraf, at
lensherren eller befalingsmanden boede paa Bergenhus slot. Mellem
reformationstiden og suveræniteten var Hardanger sædvanlig en
forlening sammen med Halsnø kloster gods; ogsaa Lysekloster
gods var omtrent i samme tid en særskilt forlening. Der var
ogsaa andre len, oprettede af geistlige godser, saasom
Apostels-godset, Munkelivs og St. Hans klosters gods. Efter suveræniteten
blev hovedlenet et amt, kaldt Bergenhus amt, indtil det i aaret
1763 blev delt i to amter. Amtmanden i Søndre Bergenhus amt
havde siden den tid sammen med biskopen bestyrelsen af
offentlige stiftelser samt skole og fattigvæsenet i Bergens stift.
Amtet havde langt tilbage udgjort to fogderier, Søndhordlen
og Hardanger fogderi og Nordhordlen og Voss fogderi.
Hordaland hørte til Gulathings lagsogu.
Senere laa det under Bergens lagstol, og efterat lagstoleue i
1797 blev ophævede, under Bergens stiftsoverret.
Her havde fra gammel tid af været tre sorenskriverier,
nemlig Søndhordleus, Nordhordlens og Voss og Hardanger
sorenskriveri. Dog havde Lysekloster gods udgjort en særskilt
jurisdiktion eller saakaldt birli, hvis birkedommer sorenskriveren i
Voss og Hardanger sædvanlig var; dog vides godseieren ikke
nogensinde at have havt birkerettighed. Det Rosendalske gods
udgjorde fra den tid, det blev et friherreskab, eller fra 1678, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
