Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UK LIGG F.N HED, INDDELING OG GRÆNDSER. 39
mellem denne og Eldøen; sundet omtales i 1207, da baglerne
laa der. Samme aar kom birkebeinerne did.
Mellem Stord og Mostr laa Nautey, Nautø, og Fjon, Føien,
efter hvilken skibreden havde sit navn. Paa Mostr eller Monstr
stod i hedenold det anseede Thorstempel, der af Thorolv
Mostrar-skjegg flyttedes til Thorsnes paa Island omtrent 880; her var
Olav Try-gvessøn, da han var kommet fra Irland, og han byggede
ved landingsstedet en kirke.
Ved Lynghölmr i Sveio söndenfor Mostr, tæt ved grændsen
mod Ryfylke, druknede kong Magnus Erikssøn 1ste december
1374.
Paa selve grændsen, ved Smjprsund, Smørsund, stod den af
Ravne-Floke eller Floke Vilgerdssøn opreiste varde Flokavaröi,
Ryvarden. Havnen Tjprnagli, Tjernaglen, ved indløbet til
Bumlar-fjçrör, Bømmelfjorden, og det lige mod Storö fremragende nes
Titolfsnes, Titelsnes, nævnes ogsaa.
Ved den dybe Ållfjçrdr, Aalfjorden, i Yikabygd nævnes
gaardene Firdir, Førde, og Alna, Alne, som herresæder. Bçrkr or
Fiprdum, Førde, nævnes i Olav Trygvessøns saga som en af
kjæm-perne paa Ormen lange. Alnu Kaare nævnes i Sverres saga.
I Etnir, Etne, var flere herresæder, fornemmelig Stodla, Støle,
og GerÖi, Gjerde, der begge tilhørte Kyrpinga Orms mægtige æt,
til hvilken Erling Skakke og Magnus Erlingsson hørte.
Paa den store ø Halsnu, Halsnø, var det bekjendte augu
stinerkloster.
I Kvinnherred var flere anseede herresæder, fornemmelig Melr,
Mel, Hattaberg, Hatteberg, og Sæheimr, Seim, af hvilke den
nuværende hovedgaard Rosendal er dannet Paa Mel boede under
kong Haakon Haakonsson den mægtige lendermand Gaut Jonssøn,
død 1270. Hans farfader, der ogsaa hed Gant, synes at have
havt sin hovedgaard paa Ænes (Enes) en mil længere mod
nordøst forbi Løfaldstranden ved indløbet til Maar angr.
Længer inde i fjorden laa det ved Eidsvatn næsten afskaarne
nes Ljånes, Ljaanes, i Strandebarm. Thorgrim af Ljaanes nævnes
i kong Inge Baardssons tid som en af birkebeinernes høvdinger.
Han blev gift med kong Inges søster Sigrid. Snorre mener, at
Hardanger har faaet sit navn af den haarde tid, dyrtid, som
herskede der under kong Harald Graafelds regjering.
Navnet udledes nu af det samme Hard, der forekommer i
Hordaland, og angr, o: fjordegn.
I Hardanger var i den senere del af middelalderen anseede
herresæder, f. eks. Spdiiheimr, Spaaneim, i LTlvik, Jåstadir,
Jaa-stad, og Aga i Ivinservik. Agmund af Spaaneim drog i Haakon
Haakonssøns tid fra Bjarmeland og til Jorsal. I Opudalr,
Opedal, ved Ullensvang var et klosterhospitium under Lysekloster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
