Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATI’Kl.IG BESKAIT-’ENHED.
49
Paa tabellen pag. 48 er landet i den nordre del af Søndre
Hergenhus amt mellem 61° og 60° 10’ delt i strimler fra vest til
øst og hver strimmel igjen delt fra nord til syd med mellemrum
paa 20’ mellem 20° 20’ indtil 26° 40’ øst for Ferro.
Ved den fulgte inddeling faaes 5 strimler fra vest til øst,
og hver strimmel igjen bliver delt i 13 dele, saa at der ialt
fremkommer 65 rektangler, og inden hvert rektangel igjen er høiden
for det høieste fjeld angivet. Det vil sees, at der af de 65
rektangler er 7, inden hvilke ingen høider er maalte. Der er i
gjennemsnit 6 kvadratmil paa hvert rektangel. Fjeldenes høide
er angivet i fod.
Foruden fjeldenes høider er i denne første tabel tillige den
bergart angivet, der danner vedkommende fjeld eller dettes top.
Det bliver i det hele kun 5 tegn, gneis, gabbro, granit, yngre
gneis og skifer, der er anvendt, og hvert tegn betyder ikke absolut
nogen enkelt bergart; saaledes betyder gn. ikke blot gneis i
engere forstand, men alle de til urformationen eller grundfjeldet
henhørende bergarter.
Det viser sig, at det er en gjennemgaaende regel, at fjeldene
stiger i høide fra vest til øst indtil en vis største høide, og
planer kunde lægges gjennem disse høider, og det plan vilde
vise sig at skraane omkring 1° fra øst til vest, og skjæringslinjen
mellem dette plan og havet vilde gaa i nord-sydlig retning, saa
ledes som kysten af amtet gaar.
De fjelde, som danner de høieste toppe i disse rektangler,
er som regel faste og modstandsdygtige bergarter, gneis, granit
og gabbro. Kun paa enkelte strækninger af Hardangervidden er
der efter de geologiske karter skifer i de høieste toppe.
Nedenfor er angivet efter de ældre maalinger en del fjelde,
som uaar op over 5000 fod (1 569 m.). Efter disse tal skulde
Vosseskavlen i Ulvik paa grændsen af Aurland være amtets
høieste fjeld, 6 559 fod eller 2 058 m., hvorved er at bemerke,
at dette er ældre maalinger, for det meste barometermaalinger.
Fod. Meter.
Vosseskavlen i Ulvik 6 559 2058
Hardangerjøkelen i Ulvik . . 6 110 1 917
Hallingskarvet i Ulvik . . 5 900 1 851
Kirkedornut i Ulvik . . 5 528 1 735
Kavnebergnut i Ulvik . 5 400 1 694
Ravnaberg i Ullensvang . 5 399 1 694
Haarteigen i Ullensvang . 5 390 1 691
Vargebræ i Ulvik.... . 5 363 1 683
Skomanaase i Ulvik . . 5 193 1 629
Vasfjæren i Ulvik . 5 130 1 610
Baksahøgda i Ulvik . . 5 111 1 604
4 - Soudre Bergenhus amt. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
