Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Austevold herreds øer, der ogsaa kan kaldes Møgsterøernes
gruppe, omslutter et halvcirkelformet bassin, i hvis midte den
kalkrige ø ligger, som er det egentlige Møgster. Den største
af gruppens øer er Hufteren: i ost for den ligger Reksteren.
Reksteren nævnes allerede i Snorra-Edda og kaldes der Rogstr.
og dens gamle navn er dette eller Rekstr; det er beslegtet med
reka, at drive, f. eks. om drivtømmer, og med rekstr i
betydningen græsgang, hvorhen kreaturerne drives. Hofteren eller
Hufteren har gammelt navn Huft og synes at være dannet af et
gammelt ord for hofte. Naar det nu almindelig skrives Hufteren,
er dette vel ved paavirkuingen af den nærliggende Reksteren.
Fiskevær i Austevold herred er Rakkesund (’Nautø) og Stobnen.
Hufteren bestaar for den væsentligste del af granit; gabbro
optræder i den sydlige del, og det samme er tilfældet paa
Sel-bjørnøen.
Tysnesøen, der i det hele har en trekantet form, er skilt fra
fastlandet ved det trange Loksund. Det er en betydelig o, hele
197.7 km.2 stor, og fjeldene naar en betydelig høide, saaledes
Tysnessaata 753 m. og Hovlandsnuten 728 m.
Tysnesøen, hvis gamle navn er Njardarlçg, har mange
steds-navne, der minder om gammel gudsdyrkelse, og øeus gamle navn
Njarftarlçg har i første led gudenavnet Njprör.
I’aa Tysnesøen har der været flere gamle, adelige sædegaarde;
saaledes Onareim, hvor der i middelalderen var et gilde.
Den nordlige del af øen er et skiferland. Her ligger
Godø-sund. hvor mange, sommerreisende søger hen. .Længer syd har
granit og gabbro stor udbredelse paa øens midtre del, men paa
den sydøstlige del fra Onareim mod sydvest er der atter et
skiferland, og øerne sydøstlig for Tysnesøen, Huglen, 13.4 km.2, Skorpen,
8.8 km.2, og Anduglen, 2.1 km.2, er skiferøer med kalkdrag.
Anduglen udmærker sig ved en frodig vegetation. Øen Reksteren,
der hører til Tysnes, er 36.7 km.2 stor og bestaar for den aller
største del af granit.
Sydvestlig for Tysnesøen, skilt fra denne ved Langnuen,
ligger øen Stord, der hører til Fitjar og Stord herreder og er
253.5 km.2 stor. Den er næst Osterøen amtets største o.
Stord bestaar i den søndre del væsentlig af skifer, men det
høie land er gabbro; granit forekommer i den vestlige del og
paa smaaøerne vest for Stord. Gabbrolandet naar i fjeldet
Madderne en høide af 500 m. og i Mehammersaaten 754 m.
Paa Stord ligger strandstedet Leirvik, et knudepunkt for
dampskibstrafiken i Søndhordland.
I’aa Stord ligger Stord offentlige lærerskole elier Seminariet, en af
staten i 1838 anlagt anstalt til uddannelse af lærere for
folkeskolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
