- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
69

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NATURLIG BESKAFFENHED.

69

anger, kommer ned en vei fra Samnanger over Kvammaskogen,
et nyere bekjendt veianlæg, der gaar igjennem Tokagjelet.

I Kvam gaar ind imod nord-nordv*est en mærkelig trang
fjord, der kaldes Fiksensund, og som fortsætter i en dal i nordlig
retning op imod Hamlegrøvatn.

Østligere i Kvam herred ligger store industrielle anlæg ved
Aaluik, hvilke skal udnytte fossene i elven Bjølva, der kommer
fra Bjølsegrøvatn. Der udnyttes en faldhøide paa N70 m.

Nordøstlig for Kväm herred hører en strækning paa fjordens
nordvestside til Kinservik herred; og her gaar op Kvandalen med
terrasser. Østlig for Kvandalen gaar ind Gr anvin f jorden, som er
trang, men har skogklædte sider.

Paa nordsiden ude i fjorden gaar op Folkedalen.

Granvinfjorden gaar ind til Eide, fra gammel tid et
knudepunkt for færdsel, da den store forbindelseslinje mellem Voss og
Hardanger og Sogn og Hardanger gaar over Eide, som ogsaa er
et midtpunkt for turisttraflken.

Fra Eide fører en kort og vakker dal op til Granvinvatn, og
herfra fører en forholdsvis ny vei over til Ulvik.

Paa Hardangerfjordens sydøstlige side begynder det egentlige
Hardanger med herredet Jondal, og her gaar op en dal i østlig
retning. Her drives adskillig baadbyggeri og bygning af jægter
og skøiter. 1 Jondal ligger et bekjendt hellebrud ved Saalesnes,
hvorfra de mange sterke Hardangerheller i tidernes løb er
kommet.

Paa Herandsholmen i Jondal var i ældre tid et meget
bekjendt gjæstgiveri.

1 fjorden stikker i Jondal herred ud som et nes Samlehovden,
en ikke høi, men let kjendelig top.

En liden strækning øst for Samlehovd paa Hardangerfjordens
syd-østlige side hører til Kvam herred.

Længer nordøst støder Kinservik herred til, og her ligger
flere større gaarde som Alsaaker og Vines, og en række gaarde
paa Lotestrand, kaldt efter gaarden Lote; endelig Hesthammer,
tidligere sorenskrivergaard, nu gamlehjem og sanatorium for
tuberkuløse.

Nær Hesthammer, ved Stenkorset, forandrer Hardangerfjorden
retning fra nordvest til sydøst og kaldes, saa længe den har
sydøstlig retning, Utnefjorden ; men saa grener den sig, idet en fjord
gaar med østlig og nordøstlig retning ind til Eidfjord, og en
fjord, Sørfjorden, gaar ret mod syd.

Stenkorset eller Steinkrossen er en hoi, spids sten med kors
i enden.

Ved Utnefjorden ligger Utne, velkjendt for alle ældre turister.
Utne var det første sted i Hardanger, hvor de reisende kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free