Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Meter
Tinhølen i Eidfjord.......1273
Nordmandslaagen i Eidfjord .... 1297
Kvanna ved Hansbu i Ullensvang . . 1 197
Bjørnebu i Ullensvang......1210
Bjoreidalens turisthytte i Eidfjord . . 1 173
Maurset gaard i Eidfjord..........838
Hardangervidden er tildels af forskjellig naturlig
beskaffenhed, som regel gjælder, at der, hvor vidden ikke ligger for høit.
og hvor lerglimmerskifer er den raadende bergart i bunden, der
er der udmærkede beiter; saaledes over store dele af Eidfjord og
de østlige dele af Ullensvang og Odda herreder. Men der, hvor
hoiden er betydelig og granit er raadende i undergrunden, er der
øde land.
Den vestlige del af Hardangervidden paa strækningen mellem
Ullensvang ogKeinsnos ligger saaledes mellem 1 200 og 1 600 m.o. h.,
og her er ingen sætre, selv der hvor den let smuldrende
lerglimmerskifer danner undergrunden. Kun enkelte steder er der saa meget
græs, at hestene kan finde lidt foder. Paa denne del af vidden
er der enten nøgent fjeld eller udstrakte stenflyer med mos og
lavarter. Stiefonner, som ikke smelter, er talrige og store, tildels
2 til 3 kilometer lange, foruden talrige mindre.
Længer øst, østenfor vandskjellet, er store strækninger dækket
af morænegrus af betydelig mægtighed, og der er lange
strækninger, hvor fast fjeld ikke sees.
Evig sne ligger mange steder, ikke alene paa høiderne, men
ogsaa i dalbundene og ved vandene. Vegetationen er bedre, hvor
lerglimmerskifer hersker, end hvor fjeldgrunden bestaar af haarde
bergarter. Bedst er den, hvor der er ansamlet lidt istidsgrus.
Nogle sætre, der kun benyttes en kort tid af aaret, ligger længst
i vest nær skrænten ud mod Sørfjorden. Men fra Ullensvang
føres kvæget til egnen omkring Veigo, hvor laudet har mildere
former og mere vegetation. Landskabet faar her det aabne
udseende, der er herskende paa vidden.
Fra Sørfjorden er opstigningen bråt og tung. Vidden er
ikke flad eller bølgende, men et fjeldlandskab med grunde, flade
dale. Fjeldene hæver sig ikke i tinder, men danner brede rygge.
Fra en høide i fjeldmarken kan vidden i det hele se noksaa
jevn ud.
De fra fjordene opgaaende dale er i regelen trange.
Østenfor vandskjellet faar landskabet mere afrundede former. Her passer
navnet Vidda; for den vestre del derimod synes det mindre
træffende. Overfladeformerne her afhænger fornemmelig af
berggrundens beskaffenhed og af elvenes og bræernes arbeide. Vesten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
