Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRÆER OG FONNER.
79-
I frastand ser fonnen ud som blændende hvid sne, men
hovedmassen bestaar af en mellemting af sne og is, som
bønderne kalder «klakje». Naar solen staar paa, bliver overfladen
løs og vaad, men den mindste kulde bringer den straks til at
stivne, og den bliver da fast og ru paa overfladen. Vistnok
træder ikke «klakjen» overalt frem i dagen, men om høsten
finder man den næsten overalt. •
I Folgefonnens nordvestre del findes ligesom en skjærgaard
langs kanten. Paa selve founen er der kun et eneste skjær, som
dukker op af isen, Hundsøret, 1 636 m. o. h., paa søndre side af
Blaadalen; det er ikke stort og skal i enkelte aar ikke komme
tilsyne.
Lignende øer, som dukker op af indlandsisen paa
Grønland, kalder eskimoerne nunatakker, egentlig det, som hører til
landet (nuna), hvilken benævnelse nu benyttes almindelig for
deslige øer.
Paa ryggen af Folgefonnen er der paa sine steder næsten
fri horisont. Man ser da ikke stort andet end en snefiade, som
synes at strække sig til alle sider. Sædvanlig dukker dog et
eller andet nabofjeld op over snefladen. Disse nabofjelde ser ud
som skjær eller smaa bergknatter et kort stykke borte paa
snesletten, skjønt fjeldtoppen ligger laDgt udenfor Folgefonnen.
Folgefonnens overflade er, som nævnt, meget jevn, men har sine
langsomt skraanende forhøininger og fordybniuger.
1 de lavere partier af Folgefonnen er snefladen hyppig besat
med smaa, cylinderformede fordybninger med omkring 50 cm.s
tvermaal.
Paa sine steder, helst i udkanterne, er snefladen bestrøet
med et brunligt støv, som stormen har spredt over fonnen.
I Folgefonnen er hist og her større og mindre sprækker, som
kan være flere kilometer lange, men oftest meget kortere. Ofte
er de saa brede, at man ikke kan springe over dem, men oftest
er de meget smalere. Deres største dybde kjendes ikke, de kan
være 12 m. dybe og mere.
Disse sprækker kan være farlige, naar der er faldt nysne,
som dækker dem, da man er udsat for at falde igjennem.
Nede i sprækkerne sees isen med et blaat farveskjær. Væggene
i dem er lodrette eller næsten lodrette. Snemassen og ismassen
bestaar af lag med forskjellige farvenuancer. Paa den flade del
af snebræen er sprækkerne sjeldne og meget smale. Længere
nede paa bræens skraaninger bliver sprækkerne bredere og
hyppigere. Sprækkernes retning er i de bræer, som gaar ned i dalene,
lodret paa bræens længderetning, og de i dalene nedgaaende
bræer er ofte gjennemsat af sprækker og kløfter, saa bræen paa
sine steder er ufarbar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
