Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Hvis der et sted falder mere sne, end der tor bort, hvis der
for eksempel falder 0.1 ru. mere sne, end der smelter, saa skulde
man vente, at sneen i en lang række af aar vilde vokse over
alle rimelige grændser i tykkelse. At saa ikke sker, kommer
deraf, at den af sneen dannede is har den mærkelige egenskab,
at den som en størknet elv flyder nedover fra høiderne, til den
kommer saa lavt, at smeltningen af isen og tilførselen af is
ovenfra holder hverandre nogenlunde i ligevægt.
Betingelsen for, at der skal kunne dannes store fonner med
bræer, er den, at større strækninger af landet naar op over
snelinjen eller grændsen for den evige sne.
Snelinjen eller den laveste grændse for den evige sne sænker
sig i det nordlige Norge fra øst mod vest. Det er vanskelig
nøiagtig at angive denne grændse, fordi sneen mange steder samler
sig i botner og andre forsænkninger, og disse snemasser ligger
lavere end det snedække, som uafhængigt af laudets overflade
bliver liggende aaret rundt.
Ved Hardangerjokelen ligger snegrændsen 1 (»00—-1 650 m. o. h ,
og jøkelens top naar op til 1 923 m.
Paa den sydlige del af Hardangervidden antages snelinjen
at ligge i en høide af 1 550 m.
Naumann fandt snegrændsens høide paa ostsiden af
Folge-fonnen at være 1 286 m. og paa vestsiden 1 239 m., medens
Sexe som middel af flere maalinger har bestemt dens høide til
1 009 m.
Dette sidste tal er vistnok for lavt, fordi Sexe paa flere
steder har maalt høiden af snelinjen ved flere smaabræer, hvor
bræens bevægelse vistnok har bragt isen lavere ned, end
snelinjen ligger.
I det hele kan det antages, at snegrændsen i Søndre Bergen
hus amt sænker sig fra 1 600 m. østligt i Eidfjord til 1 300 m.
i de vestligste snedækkede fjelde i amtet, og at den paa
Folge-fonnen kanske ligger nærmere 1400 m. end 1300 m., naar de
i forsænkninger optrædende fonner ikke tages med.
Folgefonnen skulde da, om snelinjen antages at ligge i en
høide af 1300 m., faa sin væsentligste næring af sne, der falder
i høider over 1 300 m.
Sneen undergaar forandring, idet den med alderen bliver
kornet, og ved indvirkning af tryk og nedsigende vand gaar den
lidt efter lidt over til kornet bræis, som der er i isbræerne.
At der er saa mange bræer paa Vestlandet, skyldes, foruden
de høie fjelde, ogsaa kystklimaet med kjølig sommer og rikelig
nedbør. Eftersom man fjerner sig fra kysten indover, stiger
sommervarmen, og nedbørmængden aftager. Snegrændsen ligger
derfor lavere ude ved kysten, høiere inde i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
