- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
86

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106 SØNDRE BERGENHUS AMT.

svagt hvælvet og omkrandset paa siderne af forskjellige nuter,
mellem hvilke der gaar ned bræer, der om høsten viser sig fulde
af tversprækker og længdesprækker, som tilfældet er med de
bræer, som er i bevægelse. De fra Hardangerjøkelen kommende
bræer naar ned til forskjellige høider over havet. Paa vestsiden
naar Rembedalsskaakje ned til Rembedalsvatn, 880 m. o. h. Syd
for Fiusevatn, paa jøkelens nordside, naar bræerne ned til ca.
1 350—1400 m. eller et par hundrede meter over Finsevatn.
Torsteinfonna paa østsiden naar til ca. 1 360 m.

To istunger, Leirbotnskjækrrne, kommer ned i sydøstlig
retning paa Hardangerjøkelens sydøstlige del til en høide af 1 060
m. o. h., og fra disse kommer elven Ijeira, som er Bjoreios største
bielv. Nær den østlige Leirbotnskaak ligger Matskarsnipen.

Det sydligste fremspring paa Hardangerjøkelen er Molnuten.
Længer vestlig sender jøkelen ned Isdalsskaakje i Isdal, og elven
fra denne. Isdøla, falder i Bjoreio lige ovenfor Vøringsfossen.

Fra Finsedalen kan man lettest komme op paa toppen af
jøkelen, thi her stiger den med forholdsvis jevn skraaning. Dens
andre sider er derimod temmelig steile. Lettest bestiges jøkelen
fra Taugevatn og over Dyrehaugene. Man undgaar de større
elve, og fra Dyrehaugene er forholdsvis sprækkefri bræ. Fast
fjeld stikker intetsteds frem deroppe. Først nede i kanterne af
denne vældige iskalot dukker fjeldet frem i dagen.

Da snelinjen ved Hardangerjøkelen ligger 1 600—1 650 m. o. h.,
og da Rembedalsskaakje ligger 880 m. o. h., naar bræen her 7—
800 m. under snelinjen.

De fleste bræer fra Hardangerjøkelen naar dog kun ned til
1 300—1400 m. o. h. eller ikke meget under snegrændsen.
Jernbanen over fjeldet mellem Hallingdal og Voss har gjort
adkomsten til Hardangerjøkelen let. Finse ligger lige under den, og
ekskursioner herfra op paa den er nu blevet almindelig.

Den mærkeligste bræ, som gaar ned fra Hardangerjøkelen,
er den, som kaldes Rembedalsskaakje.

Skaakje synes at være en betegnelse for isbræ i
dialekten her.

Rembedalsvatn har afløb til Simadalen udover den 260 m
høie Rembedalsfoss. Bræen ender i Rembedalsvatn, som ligger
880 m. o. h.

Rembedalsskjaakje afspærrer et vand, Dæmmevatn. Dæmme
vatn ligger ca. 1 350 m. o. h. paa vestsiden af Hardangerjøkelen.
Omgivelserne er vilde, graa og nøgne, og paa det graagrønne
Dæmmevatn svømmer isblokke. Nu og da tommes sjøen, idet
vandet baner sig vei gjennem den isbræ, der ligger som en
dæmning foran; vandet forsvinder da, og i sjoens forrige leie ligger
et kaos af store og smaa isblokke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free