Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
89-
lige Norge omtrent 40000 km.2, og af disse 40 000 km.2 er der
i Søndre Bergenhus ea. 4 000 km.2
Stor udbredelse i amtet har en væsentlig af
lerglimmerskifer (fyllit) og andre lagdelte bergarter bestaaende lagrække,
der kan sammenfattes under navn af fyllitformationen; den
optræder over omtrent 31 pct. af amtets overflade. Forsteninger,
som er fundne paa forskjellige steder i amtet, viser, at denne
formation tilhører en tid, der følger efter den tid, da gneisen
afsattes, hvilken tid kan kaldes jordens urtid.
Fyllitformationen er yngre og tilhører den tid, som kan
kaldes jordens oldtid, og den formation tilhører den lagrække,
som er benævnt silurformationen.
Grundfjeldet i Nordhordland danner den sydlige fortsættelse
af grundfjeldet i Nordre Bergenhus amt. Grundfjeldet optræder
i hele Masfjorden herred og Modalen herred, over den største del
af Hosanger herred og store dele af naboherrederne. Alt det
land, som ligger ostenfor Fensfjorden og Østfjorden i Lindaas,
er grundfjeld, ligesaa den nordøstre del af Osteroen, landet paa
begge sider af Sørfjorden nord for Vaksdal og Bruvik og landet
paa begge sider af Bolstadfjorden til Evanger.
Paa hele denne strækning af Nordhordland danner gneis høit
land med meget bratte sider mod fjordene.
Eldhusfjeld i Modalen er 1 206 m. høit, og adskillige fjelde
i Modalen naar op i den evige sne og har store fonner.
Overhovedet er gneis med granit modstandsdygtige bergarter, der kan
staa i store høider, og hvor Norge ender ud mod havet, som i
Lindesnes, Stad og Nordkyn, er det enten granit eller gneis,
som danner det faste fjeld. Men da gneis og granit har stor
modstandsevne og ikke er let forvitrelige, giver de heller ikke i
regelen noget dybt og frugtbart jordsmon ved at smuldre.
Gneisbergarter er ogsaa de raadende i den række af øer
ytterst mod havet, som kaldes Øigaren, og som strækker sig fra
Fedje til Sotra med udbredelse paa den sydvestlige del af Askøen
og Laksevaag til Løvstakken paa grændsen af Bergens by.
I Søndhordland har grundfjeldet den største udbredelse paa
ostsiden af Hardangerfjorden fra Sveio over dele af Vikebygd og
Valestrand herreder, og desuden har grundfjeldet adskillig
udbredelse i Kvinnherred herred, hvor grundfjeld og granit danner
meget hoie fjelde, som Englefjeld, 1200 m., og granitfjeldet
Melderskin, 1425 m., og flere.
Den store Folgefonnens halvø bestaar af gneis og krystallinske
skifere, gneisgranit og granit, kvartsskifere, lerglimmerskifere og
endel gabbro.
Gneis og krystallinske skifere har stor udbredelse paa
strækningen over fra Jondal til Sørfjorden og langs denne fjord, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
