Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Rekstad paavist et nyt findested for dietyonema, nemlig paa
nordsiden af Songa i den nut, som paa amtskartet er benævnt
Dverg-sindenut. Navnet skal være JJvergsminut efter dvergsmide, det vil
sige bergkrystaller, som forekommer i fjeldet der.
Dietyonema tilhører en bestemt afdeling i den siluriske
formation, nemlig den afdeling, som er kaldt etage II, og efter
fossilet er kaldt dictyonemaskifer.
Af dr. H. Reusch er der paa flere steder fundet forsteninger
i Os herred og paa Bommeløen.
De steder, deslige forsteninger er iagttagne, er ved gaarden
Kuven i Os herred, ved Oselveti, nær dens munding, og ved
gaarden Valle.
Her optræder kalksten dels i sterre leier, dels i mindre
snolder, der ligger mere eller mindre tæt op til hverandre.
Saadanne knolder fører ved Kuven bægerkoraller og andre koraller.
Koraller er ogsaa fundet paa de nævnte steder ved Oselveu, nær
dens munding, og ved gaarden Valle.
Foruden disse findesteder er forsteninger fundet ved Ulven
og ved gaarden Vagtdalen, som er det rigeste fossilfindested. Her
er fundet trilobiter, gastropoder, koraller, graptoliter.
Alle forsteningerne er fortrykte og tildels meget utydelige,
men de har sin store betydning, forsaavidt de viser, at disse lag
ved Os ogsaa tilhører den siluriske formation, om de end er noget
yngre end dictyonemaskiferen, der henfores til etage II, medens
forsteningerne i Os herred henføres til etage V.
Et kalkdrag eller marmordrag, hvortil disse kalkdrag i Os
hører, indeholdende rester af forsteninger, kan følges afbrudt
gjennem Os, Samnanger, Bruvik og over fil Skaftaa paa Osterøen.
Længst i sydvest paa øen Lepsø i Os er iagttaget marmor;
længer mod nordøst over Kuven, Valle, gjennem Heglandsdalen
til Eidsvatn i Os optræder ogsaa marmor, uien da finkornet og
mørkegraa, undertiden med lysere farver.
1 Samnanger paa østsiden af Trengereidfjorden findes paa det
smale eid, som forbinder Liodden med den vestenfor liggende
halvø, en graalig sort marmor og antydninger til forsteninger.
Kaa kommer marmoren igjen vestlig for gaarden Hisdalen med
meget forskjellig mægtighed, fra 8—40 m. mægtig. Marmoren
er dels ren hvid, andre steder rødlig, andre steder graa og
hvid-flammet. Den fortsætter langs Langevatn over til Trengereid,
forbi Rødberg over jernbanen til fjorden. Saa træffes paa den
anden side af fjorden marmoren ved Skaftaa, hvor der er et
betydeligt brud i marmor paa 14 m.s mægtighed; der er hvid
marmor, men ogsaa graa marmor med hvide aarer. Denne
marmor lader sig forfølge længer oppe i dalen her.
Paa mange steder inden dette kalkdrag er der fundet tydelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
