Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
101-
dybde / 5 m., saa at bunden ligger 58 m. under havets
overflade.
Foran Granvin vatn ligger paa lignende vis en terrasse 51
m. o. h.; vandet selv ligger 29 m. o. h., og det er 86 m. dybt,
saa at dets bund naar 57 m. under havets overflade.
Til nedre ende af disse indsjøer har isbræerne under et
afsnit af istiden naaet og har her afsat blokke, sand, aur og ler
foran sin ende; men da havet i hin tid stod noget høiere, saa
blev disse løse masser bearbeidet af havet, saa at disse foran
bræens ende undertiden antog formen af terrasser. Samtidig har
bræen ved sin sknring paa underlaget efterhaanden uddybet det
underlag, hvorpaa den hvilede, saaledes at der fremkom
bækken-formige fordybninger.
Da indsjøerne indtager hele dalens bredde, var der som
oftest ufremkommeligt eller meget vanskelig fremkommeligt langs
disse indsjøers sider, før vei byggedes. Overhovedet bliver som
oftest omgivelsernes hele karakter pludselig forandret ved den
nedre ende af indsjøerne. Mellem disse og fjorden er der
forholdsvis tæt bebygget, med eng og agre paa den rigtignok noget
tørre jordbund; men siderne langs indsjøerne er hyppig nøgne
og fulde af. ur, eller kun delvis bevoksede med træer.
Foran Bondhusvatn ligger en terrasse, hvis høide over havet
er 100 m.
Foran Stordalsvatn i Etne ligger en terrasse, hvis høide
over havet er 79 m„ og som afsluttes af en moræne 95
m. o. h. Selve Stordalsvatn, hvis høide paa amtskartet er
angivet til 320 fod eller ca. 100 m., ligger kun 56 m. over havets
overflade.
Da den indlandsis, som dækkede Norge, var mægtigst,
naaede den op til en høide af 1 700 m., og den gik ud over
de ytterste skjær ved kysten, som skuringsmærkerne her viser.
Senere eftersom isdækket smeltede bort, blev der bræer, som
fulgte fjordene og fjorddalene, og disse blev mange steder stille
staaende og ophobede moræner foran sine ender, saaledes som
de nævnte eksempler fra Sandvenvatn, Eidfjordvatn og
Granvin-vatn viser.
Det er ovenfor berørt, at indsjøerne og fjordbækkenerne er
udgravet af de mægtige isbræer, som i sin tid bevægede sig ned
gjennem dalene. Bræerne flk for en del sine veie anvist ved de
dale, som før istiden var udgravet i det lange tidsrum, som ligger
mellem dannelsen af det faste lands gamle formationer og
istiden.
Fjord bruges i vort sprog baade om havfjorde og om de
indsjøer, som har fjordenes sædvanlige form, saaledes Randsfjord,
Tyrifjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
