Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
103-
udviklede botner, som Storekvelven, Revafonnbotv, Follarskarbotn,
Veslebotn, Ulebotn, Ljøtebotn o. s. v. Botner kaldes tildels pytter,
saaledes i Kvinnherred.
De veie, som bræerne fulgte under istiden, var, som før
berørt, delvis anvist ved de dale, som elvene havde udgravet før
istiden. Fjorddalene stopper op, naar de nærmer sig fjeldet,
omtrent der, hvor vandskjellet nu er.
De kræfter, der udgravede dalene og fjordene, havde nemlig
sine udgangspunkter i det høie land. Deraf kommer det, at ingen
dal sætter tversigjeünem høifjeldet fra vest til øst, og deraf
kommer de store vanskeligheder, som det har været ved at bygge
jernbane over fjeldet.
Hovedretningen for fjordene i Søndre Bergenhus amt er i
det hele mod vest eller sydvest; men der er mærkelige
undtagelser, hvorved er antydet, at bræernes bevægelsesretning har
været paavirket ved bygningen af det faste land. Et mærkeligt
eksempel herpaa er de fjorde, som optræder i den del af
Nordhordland, hvor bergarterne, som før omtalt, er anordnet bueformet.
Romereimsfjorden og dens fortsættelse, Osterfjorden, har retning
mod sydvest og gaar først gjennem et gneisland, og saa gjennem
et skifer og gabbroland, fremdeles med retning mod sydvest og
lodret paa bergarternes strøg. Men saa faar den i sin sydvestlige
del mellem Askøen og Holsnøen retning mod nordvest, der hvor
Byfjorden støder til fra syd.
Det er ikke alene fjordene, men ogsaa dalene, elvene og
indsjøerne dette gjælder, for de retter sig efter bergarternes strøg,
og da dette er udpræget bueformigt, faar ogsaa det hele en
bue-formig anordning. Herløfjorden, Radøfjorden, Lygrefjorden og
Fensfjorden har retning sydøst og nordvest, og ligesaa Sørfjordens
vestlige del, Lonevaagen, og mindre fjorde i feltets nordvestlige
del. Samnangerfjorden, Lysefjorden, Fanefjorden og Nordaasvatn
følger strøget, og vande som Hæglandsvatn, Hauglandsvatn og
mange dale gjør det samme.
Det er erosionsdale og erosionsfjorde, udgravede langs de
retninger, hvor modstanden har været mindst, det vil sige parallelt
lagenes strøgretning.
Ellers er fjordene i det hele taget uafhængige af den
geologiske bygning, forsaavidt som den samme fjord gjeunemsætter
de forskjelligste bergarter, grundfjeld, granit, gabbroland,
skiferland o. s. v. Bræerne, hvis bevægelsesretning i det hele taget har
været vestlig og sydvestlig, har ligesaa lidt som elvene nu
bevæget sig i rette linjer, men har været influeret af
beskaffenheden af det land, paa hvilket de bevægede sig, og det er nu
ikke godt mulig overalt at angive grunden til, at en fjord slaar
en krog; men af og til kan man ane grunden, saaledes ved Sør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
