- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
112

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

SØNDRE BERGENHUS AMT.

m. o. h., er et kaldehol. I buiiden ligger is langt ud paa
sommeren.

Mest bekjendt er kaldehol i Osedalen i Ulvik herred. Her
findes ikke alene flere kaldehol, men ogsaa et varmehol og andre
mærkværdigheder, om hvilke der allerede i 1824 findes en
beretning i bladet «Hermoder». Det heder her, at dalen er
omgivet af høie fjelde, og i røgstuen paa gaarden Ose kunde man
fra gulvet gjennem ljoren se fjeldtoppen. Fjeldskred og sneskred
er hyppige, og det har hændt, at de i dalen nedstyrtede
snemasser ikke har kunnet smelte paa en sommer. I gaarden Oses
indmark ligger en lang stenur, hvori er en hule, et kaldehol,
med is. Den er saa stor, at 10 mennesker kan faa plads i den.

Omtrent 50 skridt fra denne hule er en anden, hvori man
maa gaa ind i bøiet stilling, men straks indenfor aabningen bliver
hulen omtrent 21/s alen høi, og her er saa varmt, at et menneske
saavel om sommeren som om vinteren kan opholde sig nøgent
her uden at fryse, heder det.

Videre heder det, at paa et sted ved foden af uren er en
liden fordybning af omtrent 30 alens længde, 15 alens bredde
og 1—2 alen dyb. Paa dette sted kommer fra uren til
forskjellige tider en elv saa stor, at den kan drive et sagbrug. Den
rinder i to eller tre dogn sterkt, hvorpaa den pludselig helt
forsvinder. Den kan bryde frem ligesaavel om vinteren som om
sommeren. Man mener at have lagt mærke til, at naar den
viser sig, bliver det godt veir, hvorfor vandet, som samler sig i
den nævnte fordybning, kaldes Solskinskjønn eller Solskinstjernet.
Vandet, som kommer fra uren, er koldt, men ikke koldere den
koldeste vinterdag end den varmeste sommerdag.

I «Magazin for Naturvidenskaberne» skrev provsten Nils
Hertzberg i 1826 en afhandling om «Natur-Mærkværdigheder ved
Gaarden Ouse og dens Omegn», og han bekræfter rigtigheden af,
hvad der berettes i «Hermoder», og foretog forskjellige
maalinger. Efter disse laa varmehulen 266 fod eller 65 m. o. h.
Solskinstjernet laa omtrent 100 fod lavere, og kaldeholet 10—12
fod over tjernet.

Hertzberg fandt i et kaldehol ved Ose, som ligger mellem
varmeholet og Solskinstjernet, en temperatur af 5° R. eller 6.2° C.
den 16de juli 1824, medens temperaturen i luften var 14° R.
eller 17.5° C., og samme temperaturer fandt han baade i
kaldeholet og i luften 26de juli 1825.

I et kaldehol i foden af den vestre dalside ved Ose fandt
JRekstad 20de juni 1910 en temperatur af 4.6° C., medens luften
udenfor var 18.5° C. Der var sterk træk i kaldeholet, idet kold
luft strømmet ud af samme.

Ca. 10—15 minutters gang ovenfor gaarden Ose, eller ca.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free