- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
128

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

SONDRE BERGENHUS AMT.

og 23de december og 23de december paa Brattespen i Ullensvang
og ved juletider paa Instenes i Kinservik. Dette har vistnok
været sneskred, siden de indtraf samtidig ved juletider.

Ellers kan man ikke altid se, om skredene har været
sneskred eller stenskred eller samtidig sne- og stenskred.

Flere af de gaarde, hvor der vides at have gaaet skred,
hører til amtets bedste frugtgaarde.

Paa Bergensbanen gik 18de januar 1918 paa en strækning
af 20 km. mellem Stanghelle og Garnes stationer voldsomme
sneras, som foraarsagede brud paa jernbaneforbindelsen.

Der var i hine dage faldt store masser sne paa flere steder
mellem Voss og Stanghelle. Uveiret var værst ved Trengereid,
stationen omtrent midtveis mellem Stanghelle og Garnes.

Her hændte da en ulykke, som kostede flere menneskeliv,
idet der mellem Trengereid og Vaksdal gik et sneras, som rev
med sig en banevogterbolig, hvori opholdt sig 5 personer, som
alle omkom; banevogteren selv var død. Skredet tog huset
med sig.

Telegraf- og telefonforbindelsen var helt afbrudt.

Saa langt som til Finse har uveiret ikke strukket sig; derfra
meldes om fint veir.

Ved Bjølvefossanlægget i Aalvik i Hardanger gik et større
jordskred i en bredde af 40 m. Raset begyndte ved den
udgravede tomt for kraftstationen og gik helt til sjøen.

Udglidningen skrev sig fra en bæk, som var ledet fra sit
gamle leie og over det udgledne stykke, hvor grunden bestaar
af ler.

En oplag8tomt for mursten og materialer forsvandt helt, og
et stort lagerhus maatte i al hast tømmes og skjæres over, forat
ialfald den ene halvpart kunde reddes.

Jordskjælv. I Norge er jordskjælv i det hele ikke sjeldne,
men de fleste af dem er heldigvis ikke sterke. Fra 1887 til
1912 har der været iagttaget 494 jordskjælv i Norge eller
omtrent 10 hvert aar. Men disse jordskjælv er meget
uregelmæssig fordelt i tid ; saaledes var der i 1904 36 jordskjælv, men i
1898 kun 7.

Jordskjælvene er ikke ligelig fordelt over landet. De er
hyppigst paa Vestlandet, dernæst i Nordlands amt, derefter følger
Kristianiafjordens omegn. Disse egne kan kaldes landets tre
jordskjælvstrøg. Sjeldne er jordskjælvene i Finmarkens og Tromsø
amter, paa Oplandene og høifjeldet og i Trondhjems stift.
Kristiansands stift indtager en middelstilling.

Søndre Hergenhus amt og tilstødende dele af Ryfylke er et
jordskjælvstrøg. I denne egn er fra 1887 til 1912 iagttaget 31

I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free