- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
137

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDER NE OG VEJRLIGET.

137

Efter beregning skulde middeltemperaturen ved 60’ nordlig
bredde, ved hvilken Bergen ligger, være -j- 1 Naar
middeltemperaturen her er 7 er denne 8 ° varmere, end man skulde
formode efter den geografiske beliggenhed. Denne svære forskjel
mellem den beregnede temperatur og den iagttagne hidrører i
overveiende grad af luftstrømningerne eller vindene og havet.

Veiret er paa kyststrækningen af amtet i høst-, vinter- og
vaarmaanederne ofte urolig og stormende. Om vintçren er
sydlige og om sommeren nordlige vinde fremherskende. De sydlige og
sydvestlige vinde bringer mest nedbør. Stormene kommer som
regel fra syd.

Den mindste nedbor og klare luft har man om vaaren og
forsommeren, den meste taage om sommeren.

Paa kystranden med den høie middeltemperatur er vinde fra
sydsydvest hyppige, fordi hvirvelcentrene, som kommer vestfra
og som er hyppige, fører sydlige og sydvestlige vinde iud fra
havet, og disse vinde er milde og fugtige.

Søndenvinden bringer mildt veir, og denne vind er sterkt
regnførende.

Nordenvinden er i løbet af hele aaret en kjølig vind. Jo
flere dage der i maanedens løb har blæst nordlig vind, desto
lavere bliver maanedens middeltemperatur.

Men nordenvinden kan ogsaa paa solskinsdage med roligt
lufttryk optræde som sjøvind eller havgul.

Om høsten har paa kysten de fra havet kommende
sydvestlige vinde den høieste temperatur, og om vinteren er alle vestlige
vinde de mildeste.

Om vinteren er temperaturen lavest, naar det er stille; og
naar det er ganske roligt veir, er temperaturen hele
vinterhalv-aaret betydelig lavere end middeltemperaturen.

De vestenfra kommende stormcentrer, hvirvelcentrer eller
cykloner er i høi grad bestemmende for veirliget.

I hvirvelcentrets midte er der lav barometerstand, og saa
bliver barometerstanden høiere og høiere jo længere ud fra centret.
Vindene blæser rundt cyklonens midte i modsat retning af viserne
paa et ur, saaledes at vindretningen syd for centret er vestlig,
øst for centret sydlig, nord for centret østlig og vest for centret
nordlig. Det hele hvirvelcentrum bevæger sig i retning fra vest
mod øst.

Det følger heraf, at naar stormcentret passerer nordenfor
Søndre Bergenhus amt, saa vil der ved amtets kyst komme
sydlig og sydvestlig vind med faldende barometerstand, og saa
vil. vinden gjennem vest gaa over til nord med stigende
barometerstand. Passerer derimod hvirvelcentret sydlig for amtet,
kan det begynde med østlig vind, og den gaar gjennem øst over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free