Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Størst er forskjellen i november maaned, da havets overflade er
hele 3.9° varmere end luften, og saa vedbliver havet at give
varme til luften i december, januar, februar og marts. I denne
sidste maaned er havet 2.2° varmere end luften. I april har
havets og luftens overflade den samme temperatur: men saa er
luften varmere i mai, juni og juli, nemlig 0.9°, og i september
0.5° varmere, men fra september af begynder havet at afgive
varme til luften. Gjennemsnitlig er havets overflade 1.4° varmere
end luften, saaledes som tabellen nedenfor viser.
•
Luftens og havoverfladens middeltemperatur Celsius ved Helliso.
1 Havoverfladen 1874-1903. Luften 1841—90. Havoverfladen varmere end luften.
Januar ............ 5.5 2.5 + 3.0
Februar ............ 4.7 1.8 + 2.9
Marts............. 4.4 2.! + 2.2
April............. oo 5.0 O.o
i .i 8.0 -f" 0.9
Juni............. 10.2 ll.i -f- 0.9
Juli.............. 12.» 13.2 0.9
August............ 13., 13.6 -7" 0.S
September........... 12 * 11.9 + 0.9
Oktober............ 10.8 8.2 -i- 2.6
November........... 8.7 4.8 + 3.9
December........... 6.8 3.0 + 3.8
Aaret............. 8.5 7.1 + 1-4
Temperaturen i vandets overflade i Byfjorden ved Bergen er i
regelen høiere end temperaturen i luften. Vandet afgiver derfor
varme til luften. Nedenfor sammenstilles temperaturen i overfladen
i Byfjorden og-luftens temperatur.
Maanedernes midlere lufttemperatur paa Fredriksberg (for
perioden 1841—90) er op£ørt til sammenligning i tabellen pag. 165.
Her er vandets middeltemperatur høiere alle maaneder
undtagen i mai, da luften er lidt varmere end vandet. Den største
forskjel falder ogsaa her i aarets to sidste maaneder.
Havet udenfor kysten har vand af forskjellig saltgehalt og
temperatur, hvilken forskjel skyldes strømmene.
Saltgehalten angives i pro mille (°/oo), det vil sige saa og
saa mange gram salt i et kilogram sjøvand. Jo mere salt vandet
indeholder, des tungere er det ved samme temperatur, eller des
høiere er den specifike vægt. Den specifike vægt bliver større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
