Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG K.IORDENE.
179
af 253 m. (135 favne). Inderst inde smalner fjorden af indtil
ca. 0.5 km.
Lygrefjord gaar østover ind i den sydligste del af Strandvik
herred; den er 8 km. lang og indtil 188 m. (100 favne) dyb.
Den har et meget traDgt indløb, men udvider sig længere inde,
hvor den deler sig i 3 arme eller bugter, hvoraf 2 skjærer
nordover, en til Lygre og en til Austefjord, medens den tredje gaar
sydover forbi Sundfjord.
I Bjørnefjordens sydøstlige del gaar Loksund mod syd mellem
Tysnesøen og fastlandet og forbinder Bjørnefjorden med
Kvinn-herredfjorden. Loksund er meget trang, ikke meget over 100 m.
paa det trangeste og 13 m. (7 favne) dyb.
Fra Bjørnefjorden gaar i syd Søreidviken mellem Reksteren
og Tysnesøen.
Fra Bjørnefjordens sydvestlige del forer Langenuen mod syd
mellem Hufteren og Reksteren og senere mellem Stord og
Tysnesøen med Huglen.
Ved Laukliammersund mellem Huglen og Skorpen staar
Langenuen i forbindelse med den del af Hardangerfjorden, som kaldes
Husnesfjorden.
Paa Langenuen er man udsat for kastevinde. Fjorden er
dyb og ren med undtagelse af enkelte boer langs landet.
Langenuen er 395 til 564 m. (210—300 favne) dyb.
Selbjørnf jorden, som er en af indsejlingerne fra havet, gaar i
østlig retning paa sydsiden af Holmen og Selbjørnøen med en
dybde paa optil 331 m. (176 favne). Den støder til Langenuen,
der, som nævnt, munder i Bjørnefjorden.
Stoksund gaar i nordnordvestlig retning mellem Bømmeløen
og Stord og fortsætter i Nyleden ud mod Selbjørnfjordeh.
Hardangerfjorden er det geografiske navn paa amtets længste
fjord, som syd for Bømmeløen gaar i nordostlig retning ind til
Hardanger; men Hardangerfjorden som fælles benævnelse paa hele
fjorden er nærmest et af geograferne benyttet navn, idet fjorden
paa sin vei skifter navn, som Bomiuelfjord, Klosterfjord,
Husnes-fjord, Kvinnherredfjord, Sildefjord, Hisfjord, Samlen, Utnefjord,
Sørfjord, ligesom sidefjordene bærer særskilte navne.
Hardangerfjordens gamle form er Haröangr, sammensat af
folkenavnet Hçröar og angr, fjord, saa Haröangr er egentlig et
fjordnavn, der er blevet et landskabsnavn.
Haröangr eller Hardangerfjorden var sandsynligvis kun navnet
paa en del af den lange fjord, som nu kaldes saa, idet
geograferne har anvendt det som en fælles betegnelse for den hele
fjord helt fra Odda og ud til Bømmeløen.
I et haandskrift af Snorra Edda fra det 13de aarhundrede
regnes op navne paa en del fjorde og blandt disse Haröangr, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
