- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
192

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 192

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Helt anderledes er aflobsmængden. Den er mindst i marts
maaned, saa stiger den i april og bliver meget stor udover
sommeren, og aftager saa i september og de følgende maaneder af
høsten og vinteren.

Mindste afløb i Suldaislaagen er i marts svarende til 34 mm.
pr. km.3 i nedslagdistriktet, største afløb er i juni, 577 mm., eller
det er 17 gange saa stort.

I Blaaelven er afløbet i juli 15 gange saa stort som i marts,
og i Vosseelven er det i juni 12 gauge saa stort som i marts.

Paafaldende er det, at det maalte afløb i alle disse elve i
aarets løb er større end de tal, man finder ved de meteorologiske
iagttagelser, eller der løber mere vand ud af elvene end der
skulde falde fra himlen.

I Suldaislaagen er det omtrent 52 pct. mere end de
meteorologiske iagttagelser angiver, i Rlaaelven er det omtrent 56 pct.
mere og i Vosselven omtrent 26 pct.

Nedbøriagttagelserne giver altfor smaa tal.

De fleste vandkraftanlæg maa grundlægges paa en vandforing,
som til stadighed kan paaregnes. Hvis i en elv vandføringen
skulde grundlægges efter vandets fordeling til de forskjellige
aars-tider, vilde det kun blive en meget liden brøkdel af elvens hele
kraft, som kunde udnyttes. Det er derfor vigtig for udnyttelsen
af vandkraften i vasdragene, at lavvandføringen kan blive øget,
eller at vandføringen kan blive reguleret. Selve
udbygningsom-kostningerne pr. hestekraft bliver i almindelighed mindre, jo
storre vandføring mau kan lægge til grund ved udbygningen af
et vandfald. En hel del vandfald, vistnok størsteparten, lader
sig simpelthen ikke udnytte med nogen økonomisk fordel, uden
at en regulering af vandføringen bliver foretaget.

Den bedste maade at bestemme nedbøren paa udenfor de
strøg, som er beboet, er at maale afløbet i elvene. Noget vand
fordunster og opsuges i jordbunden. Tallene for den afløbne
nedbør vil give nogen mindre nedborhøide end den virkelige.

Som eksempel paa den storste og den mindste vandføring i
ikke regulerede elve pr. km.2 i sekundet, den midlere vandmængde
i sekundet og den vandmængde, som kan paaregnes, hidsættes
et par opgaver fra nogle elve.

Den paaregnelige vandføring betyder det, som kaldes
aar-gangsvaud. Det, som kaldes den mindste vandføring, er en
vandføring som er helt sjelden og kun ganske undtagelsesvis er
iagttaget.

I Suldalslaagert er et vandmærke ved Suldalsoset.
Nedslagsdistriktets størrelse er 1 480 km.2 I aarene 1904—11 var den
største vandmængde 560 m.3 i sekundet og den mindste 7 m.3
Den gjennemsnitlige vandforing var 88 m.3, og den vandmængde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free