- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
208

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 208

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Naar strømforbruget i byen bliver saa stort, at maskinhallen
maa udbygges helt, faar den en længde af ca. 70 m., og der
bliver i det hele 8 maskinsatser paa tilsammen 30 000 hk.

Fjernledningen er lagt paa jernmaster i ] 00—300 m.s
afstand, foreløbig i 6 traade, og gaar fra kraftstationen i Frøland
ned til Trengereidfjorden, som den følger til Storebrekken, derfra
over til Frotveit, forbi Riple og Mj’rdalsvøtn, krydser
Bergensbanen ovenfor Nesttun og gaar ned gjennem Fane til
sekundærstationen i Soleimsviken i Aarstad.

Gjennem ledningen, som har en længde af 35 km. og koster
380 000 kr., ledes strømmen med en spænding af 40 000 voit, og
den maa paa sekundærstationen transformeres ned til 7 500 voit,
før den kan sendes ud i Bergens ledningsnet. Stromtabet paa
den lange strækning er ikke stort, med fuld belastning er det
ca. 6—7 pct., som regel 1—2 pct.

Arbeidet begyndte sommeren 1910 og blev færdigt 1912.
Forbruget af elektrisk kraft i Bergen har i de senere aar været

1 sterk stigning, og byens gamle dampelektricitetsværk paa ca.

2 500 hk. kunde ikke længer tilfredsstille det voksende behov.

Der er flere vande i Samnangervasdraget, som kan sænkes
og opdæmmes, saa vasdraget kan yderligere reguleres.

Kraftoverføringsanlægget til og med sekundærstationen paa
Soleim kostede ca. 2 900000 kr. og med samtlige sekundære
anlæg i byen og omegn vel 3 600 000 kr.

Den i elektricitetsværket samlet nedlagte kapital udgjør
henved 6 millioner kroner, og det aarlige budget er vel 800 000 kr.

Prisen var oprindelig 60 øre pr. kilowatt-time for lys og 20
øre for kraft, men blev nedsat til 25 og 15 øre.

Der har været en sterk udvikling af værket i de senere aar.

Der var i 1900 368 konsumenter, i 1913 10 894.

I 1913 var der knyttet 1404 elektromotorer til værkets
ledningsnet, med en ihstallationsværdi af 4 811 kw. eller opimod
6 000 hk.

Elektricitetsværkets ledningsnet omfatter nu næsten alle gater
i den hele by samt Aarstad, Damsgaard og Laksevaag.

Der er bragt i forslag en udvidelse af Bergens kraftanlæg,
fordi elektricitetsværket holder paa at blive fuldt belastet eller
endog overbelastet.

Eikedalselven i Samnanger herred kommer fra Kvam herred
fra skaret mellem Rørfjeld og Jenefjeld. Den kaldes her
Kvan-dalselven og. gaar i sydlig retning ud i Eikedalsvatn. Fra
Eike-dalsvatn gaar elven sydøstlig til pladsen Storlien, hvorfra den i
flere bugtninger med vestlig hovedretning gaar ud i Frølandsvatn.
Den danner flere fosser. Bratfoss, 90 m. høi, Kuholmsfoss, 36 m.,
og Verka-Mørkhølfoss, 55 m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free