Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 220
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Elven kommer fra Røldalsfjeldet ved Ulshaug nær Røldal
herreds, grændse, danner et lidet tjern, Espeflotkjønn, gaar gjennem
Seljestad)uvet, gjennem Gorsvatn og videre ned gjennem skaret til
Seljestad. Fra Seljestad fortsætter elven i nordlig retning og
optager mange tilløb, som er rige paa fosser. Elven falder ud i
Sandvenvatn, hvorfra den atter i et kort, stridt løb falder ud i
Sørfjorden nær Odda fabriker.
Ved Seljestad optager elven paa vestsiden Nysiølselven, der
kommer fra Dyreskar.
Paa østre side optager den ved Torekoven Løiningelven, der
kommer fra de i dalføret mellem Refseggen og Reinsaasen liggende
Refsetjern, og gaar gjennem Nystølvatn og Løiningvatn. Elven danner
flere vakre fosser, som Hestekleivfossen, Smør kjemfossen m. fl.
Straks ovenfor Hestekleivfossen er et hul i fjeldet, som
kaldes Gymmerholet.
Længer nede faar elven et nyt tilløb fra vest, nemlig
Jøsen-dalselven, som kommer fra Steinkjønnene paa grændsen af Saude,
gaar mod nord gjennem F{aadalsvatn og videre til Grjotsæter, hvor
den boier mod øst og falder i hovedelven ved Øina i Jøsendal.
Ovenfor Jøsendal danner den en vakker fos.
Længer nede modtager elven ligeledes fra vest Espelandselven,
som kommer fra Folgefonnens nordøstlige afheld og gaar forbi
gaarden Espeland.
Idet den falder udover fjeldvæggen og ned i hovedelven,
danner den den pragtfullde Espelarjdsfoss, 103 m. høi.
Paa østsiden optager elven det betydelige vasdrag, som
kommer fra ’Reinsnosvatn, 2.83 km.2, 661 m. o. h. Det har sit
udspring fra det ved Røldal herreds grændse liggende Isvatn,
1211 m. o. h., som gjennem elven Reino sender sit vand ud i
Reinsnosvatn. Reino optager fra syd Svartevatnets afløb.
Reinsnosvatn optager endvidere paa nordsiden Ljoso, som
kommer fra Sætevatn, hvis afløb gaar nordover, gjennem Søndre
Blaavatn, fra dette vestover, optager afløbet fra Nordre Blaavatn
og gaar sydvestover gjennem Bervatnedalen og Ljosedalen, hvor
den danner Ljosevatn (Lysevatn) og Z/josefoss.
Paa østsiden optager Reinsnosvatn Austdøla, der
gjennemstrømmer den mellem Krossfonnut og Austdalsrusten liggende
Austdal.
Fra Reinsnosvatn gaar elven mod nordvest og vest og danner
Ragnhildefoss, 17 m. høi, gaar forbi gaardene Tveit og Laate,
hvor den danner Laatevatn, som i to arme sender sit vand
udover fjeldsiden og danner de meget bekjendte fosser Skarsfoss og
lAiatefoss, 164 m. hoi, hvorefter de forener sig og falder i hovedelven.
Laatefossen skal udbygges sammen med Rullestadvasdraget
og kraften i begge vasdrag skal overføres til Fjære i Skaanevik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
