Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
249
elven, som er amtets bedsté lakselv, er der taget fisk paa indtil
27.5 kg.
Laksens udseende er noget forskjellig efter alderstrin,
aarstid og opholdssted. Det er egentlig en ferskvandsfisk, som
senere har søgt til havet og som voksen holder sig der en tid
hvert aar.
Om vaaren søger laksen op i elvene, og om høsten gyder
den, og saa gaar den igjen tilhavs. Rognen lægges i groper paa
elvebunden og dækkes med sand og smaasten. Tidlig paa aaret,
4—5 maaneder efter gydningen, kommer yngelen frem. Den
holder sig 1—2 aar eller mere i elven og gaar saa tilhavs. Der
vokser den raskt, og saa søger den som kjønsmoden «læksiug»
(tært) tilbage i elven for at gyde (vægt l1/»—4Vs kg.).
Orret (salmo eriox) er almindelig saavel i sjøen som i
ferskvandene. Paa Hardangervidden gaar den op til Svartevatn og
Bessevatn eller til ca. 1 500 m. o. h. I de fleste høiere liggende
vande er den udsat, kun paa Hardangervidden synes den at være
indvandret østenfra op Numedalslaagen til de talrige sjøer paa
den østlige del af Vidden. Fra disse er den saa trængt over
vandskjellet til vasdragene paa Viddens vestside.
Sjøørret, aure, auride (salmo trutta) hører, ligesom laksen,
egentlig hjemme i elvene og vandene. Den gaar en tid af aaret
i sjøen og om sommeren kommer den op i elvene, hvor den
gyder om høsten. Farve og udseende veksler efter opholdssted,
alder og aarstid. Laks og sjøørret er ofte vanskelige at skjelne.
Ørreten kan blive ca. 1 m. lang og naa en vægt af 14 kg.
og mere.
Røyr (salmo alpinus) forekommer talrig i de fleste lavereliggende
ferskvande. Den øverste grændse for dens udbredelse falder
sammen med grændsen for den senglaciale nedsænkning. Kun
undtagelsesvis fanges røyren ved Bergenskysten i sjøen. Det maa
være individer, som har forvildet sig ned fra ferskvandene.
Lodde (mallotus villosus) er sjelden ved Bergenskysten. i
Finmarken kommer den regelmæssig i marts til mai i umaadelige
stim for at gyde. •
Torsk, sei, lange, kveite og anden fisk samt sjøfugle og hval
folger i masse loddestimene til kysten. Her giver dens indsig
anledning til et rigt line- og snørefiske med lodden som agn.
Lodden tages med not eller hov.
Strømsild (argentina sphyræna) er noksaa almindelig.
Guldlaks, berglaks, vassild (argentina silus) er almindelig ved
Bergenskysten. Det er en dybvandsfisk.
Gjedde (esox lucius) forekommer i flere vande paa
Bergens-halvøen samt i nogle faa vande paa Radøen, Askøen, Osterøen
og Tysnesøen. Den skal være indfort i dansketiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
