- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
252

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 52

SØNDRE BERGENHUS AMT.

sættes paa bunden og udklækkes hurtig. En enkelt hun kan
lægge flere millioner rognkorn. Hos os gyder størjen ikke, men
den er ikke sjelden i det sydlige Norges fjorde.

Haagylling, sjømus, guldhaa (ehimæra monstrosa) er en underlig
fisk ; den er ikke sjelden paa større dybde. Den er fanget paa
500 favnes dybde. Den tages leilighedsvis paa line eller snøre.
Kjødet er seigt og bruges ikke.

Graahaa (galeorhinus galens) er sjelden.

Blaahaa (prionace gluncus). Et yngre individ fangedes i august
1910 udenfor Solsvik.

Haabrand (lamna cornvbica er almindelig. Om sommeren sees
den i overfladen paa jagt efter smaasild. Den bliver da ofte
antaget at være en «menneskeædende hai». I de senere aar sælges
haahranden paa torvet i Bergen. En nærstaaende art (isurus
oxyrhynchus), som hører hjemme i Middelhavet, er en gang fanget
ved Tellevaag paa vestsiden af Sotra.

Rævekaien alopias vulpes) er to gange fanget ved Bergenskysten.

Brygden (cetorhinuS maximus er et fredeligt dyr, som det ikke
var vanskeligt at komme nær. Undertiden fulgte den efter baaden
i dens kjølvand. Naar harpunen sattes i den, ståk den først
tilbunds, derpaa bar det tilhavs. Det gjaldt da, at linen var klar,
thi den satte afsted med stor fart. Var dyret magert, kunde
det slæbe afsted med baaden baade en og to dage, medens et
fedt dyr var sprængt allerede efter 3—4 timers forløb. Naar
brygden var sprængt, haltes linen ind. Derpaa dræbtes dyret
med landsestik og blev saa bundet til baaden, saaledes at det
laa med bugen i veiret.

Brygden jagedes kun for leverens skyld, hvilken giver en meget
fin tran. Som regel gav hvert dyr 10—12 tønder lever, hvoraf
udvandtes næsten lige meget tran.

Dræbtes den inde ved land, blev den bugseret tillands og
tilgodegjort. Af kjødet skares rækling. Huden blev garvet og
brugt til skosaaler eller sæletøi.

1 juli maaned 1896 fangedes i en laksenot (kilenot paa
vestsiden af Stolmen en 8.39 m. lang brygde.

Brygden har fra de ældste tider været gjenstand for fangst
ved vor kyst, især paa strækningen af Stad og Helgeland. Dette
fiske blev i det 17de aarhundrede og i sidste halvdel af 18de
aarhundrede almindeligt, men aftog, saa det i midten af 19de
aarhundrede ganske ophørte. 1 de senere aar har brygden kun
leilighedsvis været fanget. Kun hvis strømmen fører aaten under
kysten, kommer brygden der.

Paa Bergenskysten var Glesvær, Kvalvaag og Stolmen
hovedsædet for brygdefangsten. Fisket forsøgtes her for første gang i
1790. I den förste tid var det meget indbringende; i 1800 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free