Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
sondre bergenhus amt.
til, at den er farlig. Men den gjør ugagn ved at ødelægge
nøterne.
Brygden er et kjæmpedyr, den største af alle nulevende
fiske; den kan naa en længde af ikke mindre end 21 m. Den
optræder i vaar- og sommermaanederne enkeltvis eller faa stykker
sammen.
Et saadant kjæmpedyr vækker stor opmærksomhed, og den
er ophav til mange fortællinger om «sjøormen»; det er den som
ofte gaar igjen i beretningerne om de farlige haier. Man ser
haien svømme langsomt i havoverfladen med rygfinnen over
vandet, hvilket bestyrker hos folk, som har seet blaahaier i varmere
have, mistanken om, at den er farlig, for netop saadan ser man
menneskeæderen svømme omkring, naar sjøen er stille; men brygden
lever udelukkende af smaadvr, almindeligvis af de samme som
udgjør sildens føde; den svømmer med aaben mund gjennem
sildeaaten, vandet siles fra aaten, efterat denne er kommet ind
i munden, gjennem et hertil udviklet sileapparat i gjællerne,
og aaten sluges. At derfor mennesker skulde staa i fare for at
blive ædt, er fuldstændig udelukket.
Haakjærringen opnaar en længde af indtil 4.5 m., hører
altsaa til de store haier: det er den mest glubske o^ paagaaende
af haierne, sluger alt, -hvad der kommer paa dens vei, lange,
torsk, kveite, ja selv sæler og niser; det berettes endog, at man
ved Bergenskysten i maven paa en haakjærring fandt den halve
krop af en druknet fisker. Dyret kunde altsaa synes farlig nok,
men da den her ved kysten kun lever paa dybder af 100—300
favne eller mere, er det overmaade usandsynlig, at det er dette
graadige dyr, som har givet anledning til beretninger om farlige
haiers optræden hos os.
Haabrand og brygde er begge uskadelige for mennesket, og
der er derfor absolut ingen grund til at ængstes for badning i
sjøeny om der end meldes noksaa mange «farlige» haier i
farvandet.
Kloskate (raja radiata) gaar om sommeren ofte op paa grundt
vand og lægger sine æg der. Det er den mindste og en af de
almindeligste skater ved hele vor kyst.
Pigskate (raja clavata) er noksaa almindelig.
Svartbugskate (raja nidrosiensis) er i et par eksemplarer fanget
1 Herløfjord.
Glatskate (raja batis) er temmelig udbredt paa de store
fjorddyb og paa bankerne udenfor kysten.
Glatskaten, ogsaa kaldt storskate, horer til de store skater, indtil
2 m. lang og mere. I Bohuslän spises den. Hos os anvendes
den ikke Det er en af de almindeligste skater hos os.
Plogskate (raja oxyrhynchus) er almindelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
