Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
261
Uden sammenligning størst er udbyttet af vaarsildfisket;
derefter, kommer brislingfisket, saa smaasildfisket og torskefisket.
Pris pr. kg. af de forskjellige fiske angives saaledes i 1913:
Pris ere
pr. kg.
Skrei........................13.8
Loddetorsk....................11.1
Storsild........................9.0
Vaarsild......................2.3
Fedsild........................9.3
Sei..........................9.0
Bank- og fjordtorsk..............12.1
Smaasild......................3.7
Brisling......................17.5
Kystmakrel....................24.4
Islandssild....................10.1
Hummer......................250.O
Nordsjomakrel.........36.1
Laks............160.0
Kveite..... .... 46.6
Hyse........................9.9
Lange........................14.4
Brosme......................9.9
Nordsjøsild.........11.0
Ræker........................41.3
Aal..........................70.6
Islandstorsk....................13.5
Uer..........................13.4
Blaalange......................11.8
Rødspætte......................30.0
Sjøørret...........103.0
Hvitting......................18.2
Østers........................65.0
’Forskjellig....... . , . 15.0
9.2
Rfter 1914 steg priserne meget betydelig.
Fiskeriernes fordeling paa kysten. Fiskene foretager
vandringer, men disse vandringers udstrækning er ikke saa
stor som før antaget. De nordeuropæiske fiskearter har en
sydgrændse, som kan trækkes ved sydvestkysten af Irland, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
