Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
SON DR F. BERGENHUS AMT.
et eneste kast tage tusener af skjæpper brisling til en pris af
3—8 kr. skjæppen.
Havfiskçt, baade med liner og snøre, er paa retur, og det vil
ikke gaa mange aar hen. før alle de gamle fiskepladse er helt glemte.
For 1870 var vaarsildfisket vigtigt i Søndhordland. Naar
silden kom, søgte den gjerne land baade paa vestre og østre side
af Bømmeløen, særlig ved Espevær, som blev sterkt besøgt af
fiskerne. Disse logerede da i regelen i land, og husene fyldtes
til trængsel. Fartøier, især Ij ardanger jægter, fyldte havnene. Her
var nok af kjøbere. Sjøhuse stod rundt omkring i havnene, og
paa disse saltedes der. Af notbrug var ikke mange, kun et par
var det hele.
Det betydelige vaarsildfiske foregaar paa strækningen fra
Bømmelen til Jæderen.
Vaarsildfisket begynder her som et drivgarnsfiske i januar
ude paa havet, mest 1—-3 mil nord og nordvest af l’tsire, men
tildels ogsaa søndeufor og langt vest af Utsire.
Dette drivgarnsfiske er, ligesom drivgarnsfisket udfor Solsvik
—Fedje og udfor Kristiansand, egentlig storsildfiske, idet silden
fanges tidlig og er da af samme kvalitet som storsilden; men i
beretningerne er denne drivgarnssild igrunden feilagtig blandet
sammen med vaarsilden.
I februar siger silden indover paa banken udfor Utsire,
Røvær, Ferkingstadoerne og Karmøen, og den fiskes da en kort
tid med snurpenot og garn i aate, det vil sige. at silden gaar i
stimer og tætte knuder nær overfladen, saaledes at snurpenoten
kan fange den, og flydegarn kan kastes ind i stimet og straks
trækkes op igjen. Slutten af februar til ind i april foregaar det
store fiskeri langs land, i skjærgaarden og i fjordene med
sætte-garn, landnøter og snurpenøter.
Sidste del af sildefisket og en kort tid efter dettes ophør
søger sei og torsk til silderognen, og da benyttes i stor
udstrækning garn til fangst av sei og torsk paa samme’ felter som
sildegarnene benyttes.
Drivgarnsfiske efter makrel i mai og juni spiller ogsaa en
rolle for dette distrikt, og særlig benyttes Utsire og Røvær som
udseilingshavner. Dette fiske drives mest 1—3 mil nord og
nordvest af Utsire.
Fiskeriet i Hardangerfjorden er ubetydeligt; en og anden
gang forekommer brislingfiske i Eidfjord, en (lel laks fiskes hist
og her i fjorden og i de større elve. Noget fiskeri til husbrug
foregaar.
Tidligere søgte folk fra Hardanger til vaarsildfisket.
1 Paul Schnabels beskrivelse af 1743 heder det: Produkter
af havet er her ikke, men indbyggerne maa søge 10 a 12 mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
