Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
275
Hos storsilden er fedtholdigheden middels, og vaarsilden maa
betegnes. som mager. Fedtholdigheden hos silden staar i forhold
til kjønsmodenheden og gydningen. En kortere eller længere tid,
for den bliver kjønsmoden, er den meget fed, er istersild, før og
efter gydningen og under samme er den mager, mellem hver
gydeperiode er den middels fed, og ældre kjønsmoden sild naar
aldrig op mod den unge, egte fedsild i kvalitet. Fedtholdigheden
veksler ogsaa noget med aarstiderne. Om sommeren og høsten
er silden federe, om vinteren og vaaren mindre fed.
Hos de unge sild, eller hos sild i et af de første 4 leveaar,
er der igjen store vekslinger i fedtmængden. Hos sild af
13-14 cm.s længde tiltager fedtholdigheden med størrelsen.
Hos de ikke kjønsmodne sild findes ofte store mængder ister,
og denne sild kaldes derfor fedsild. Det omfatter især sild paa
20 — 27 cm.s længde. Hos denne kan fedtprocenten variere fra
10—20 pct., hos de mindre individer kan fedtgehalten være 4
10 pct.
De modne sild kan og til visse aarstider naa temmelig høi
fedtholdighed, og selv de gydende sildestimer kan have en
fedtholdighed mellem 10 og 15 pct. i den tid, da de nærmer sig
kysten før gydningen. Men eftersom kjønsorganerne modnes,
bliver der mindre fedt, endog ned til 21/s pct. Isterholdigheden er
aldrig saa stor hos moden sild som hos umoden.
Der er en tydelig lovmæssighed i fedtholdigheden eller
isterholdigheden hos silden. I de to første leveaar er der lidet fedt
og ister. I fedsildstadiet fra det 3dje leveaar til
kjonsmodenheden indtræder, gjennemsnitlig med det fyldte 4de aar, er baade
fedtholdighed og isterholdighed stor. Efter kjønsmodenheden
indtræder der hvert aar om bøsten en stigning i fedtholdighed,
men denne naar aldrig saa høit som i fedsildalderen.
Fedtholdigheden er derfor forskjellig i forskjellige aarstider
ligesom væksten.
Silden bliver magrere om vinteren, og fiskens kvalitet bliver
ringere om vinteren end om sommeren.
Da det blev opdaget, at fiskenes alder kunde bestemmes ved
at undersøge deres hørestene, knokler eller skjæl, blev dette et
middel til at studere sildens naturhistorie nøiere. Særlig sildens
skjæl eller silderispene giver et fortrinligt middel til at bestemme
alderen, idet de under mikroskopet viser koncentriske
gjennemsigtige halvcirkler, adskilt ved bredere belter, nogenlunde i lighed
med aarringene i et træ. De gjennemsigtige halvcirkler anlægges
om vinteren og kaldes vinterringe, medens de brede zoner mellem
dem dannes om sommeren. En zone og en ring svarer tilsammen
til et aar, og antallet af ringe og zoner angiver sildens alder.
Sildeskjællene med sine ringe giver ogsaa oplysninger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
