Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
SONDRE BKRGENHUS AMT.
Söndenfor Bremanger bliver den største del af hysefangsterne
solgt til hermetikfabrikerne eller torvført i Vestlandsbyerne og
Kristiania, hvortil den kan føres med jernbane i fersk stand.
Lange, blaalange og brosme fiskes paa dybt vand ud for kysten
om sommeren. Langen gyder paa 100—200 m.s dyb. Brosmens
gydepladse ligger paa stort dyb, 200 — 1000 ni., og paa endnu
større dyb gyder blaalangen eller birkelangen.
Det er 15 torskearter, hvis gydepladse har været undersøgt;
disse fiskes æg driver frit i havet, og hver art vælger sine
gydepladse inden visse omraader, der er bestemt ved dybet, havets
varmegrad og dets saltmængde. Nogle fiske, som lyren og sypigen
i Bergen gadlis minutus) er sydlige former, som ikke gyder
nordenfor Trondhjemsfjorden. De betegnes som kystformer, der gyder
i vand paa 10° C. og med en saltgehalt af 3.2—3.5 pct. Hvitting,
torsk og hyse regnes til de nordlige kystformer.’ Hvittingen gyder
paa 20 60 m. i vand paa omtrent 6 ° C. med 3.3—3.4 pct. salt.
Den gyder sent om vaaren, og dens forplantningsomraade naar
ikke nordenfor Stad.
Lauge, brosme og steinbit er egnet for saltning eller tørring.
Laks sjttttrret. Fisket af laks og sjoorret foregaar ved
hele den norske kyst, og desuden fiskes laks og sjøorret i elve
med forskjellige redskaber, som omtalt under ferskvandstiskerierne.
Laksefisket i .sjøen dreves tidligere mest nær
elvemuudin-gerne, hvor laksen staar en tid, inden den gaar op i elven. Dette
fiske dreves mest med kastenøter. Men selv et saa godt
redskab som kastenoten var ei noget tjenligt redskab til laksefangst
i fjordene og skjærgaarden, fordi laksen der gaar saa spredt, saa
det jer det rene tilfælde, om man i sjøen faar en laks i kastenot.
Derfor anbragte man noten fast og ringet den ud fra land. idet
man lod en aabning være igjen mellem laudet og noten paa den
side, hvorfra man antog, at laksen kom. Saa byggede man sig
et stillads eller sad paa en berghammer og ventede, til man saa
laksen gaa ind paa kastet, og drog straks noten paa land.
Disse laksevarp var det første og ældste redskab til
laksefangst i sjøen. Det var et taalmodighedsarbeide at sidde og kige
efter laksen hele dagen.
Laksevarp er enkelte steder i brug den dag idag.
Laksevarpene er næsteu helt fortrængt af kilenoterne.
I 1844 blev den første kilenot sat ud for Haaelven ved Haa
præstegaard paa Jæderen, og siden den tid har dette redskab lidt
efter lidt udbredt sig til de største dele af kysten.
De vandt hurtig udbredelse. De indføçtes snart i Søndre
Bergenhus. Til Nordre Bergenhus kom de omkring 1860; midt
i 1850-aarene kom de til Romsdals amt. I egnene omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
